Anna Rosenkilde

ANNA ROSENKILDE
Under the Skin of a Skeleton Zebra
(cd, Palindrome Records/Strange Ears, 2010)
Med både stemmepragt og klaverekvilibrisme som primære drivende kræfter bliver det påfaldende nemt, ja, naturligt og indlysende, at nævne debuterende Anna Rosenkilde i selvsamme åndedrag som forbillederne Tori Amos og Kate Bush. Hvilket er ment som en fuldt fortjent kompliment...

Det er nemlig tydeligt allerede fra allerførste skæring - "Fix on My Spring Day", som generøst låner en linje til ep'ens titel - at hun forholder sig til nævnte idoler, præcis som Tori Amos altid har forholdt sig til Kate Bush: med grænseløs kærlighed og stor respekt. Men også med en utæmmelig hang til selvstændighed. Uden at rødme den mindste smule vedkender hun sig stolt sit musikalske ophav, sætter sig til klaveret og leverer fem usædvanligt inspirerede, men også egenartede sange.

Og åbningen er mig særligt sød, fordi hun rammer én helt uforberedt og med sænkede parader ... og totalt ufiltreret. Endelig en dansk sangerinde, som tør. For nok låner hun fra sine kilder, men ikke uden formål, ikke uden mål og med - og under ingen omstændigheder uden, at hun gør alting til sit - inspireret er hun, ja, men hun ligger ikke under for nogen.

Hun har ingen lyst til bare at kopiere eller plagiere.

Den unge Rosenkilde bevæger sig overvejende afdæmpet gennem Under the Skin of a Skeleton Zebra. Hun kan være samme utilslørede rockkælling som Amos, kan løfte arrangementerne til et furiøst, næsten overlæsset crescendo, men falder hele tiden tilbage til udgangspunktet; frydefuld og klædelig enkelthed. Derfor genlyder albummet fortrinsvis af hende selv, hvis stemme jeg hører som den perfekte blanding af Tori Amos og norske Claudia Scott og skabt til melankoli og mol, plus et på grænsen af det tålelige klangfuldt stemt opretstående klaver. Samtidig evner hun tilsyneladende at skrive melodier, der blot efter få gennemlytninger aldeles skånselsløst hjemsøger lytteren.

Også som lyriker står hun i en klasse for sig: som oftest dybsindig, mystisk og tung. Ind i mellem synes hun dog barnligt simpel, eksempelvis på "Snow Angel". Tilsyneladende. For det er i virkeligheden alt for let at affærdige det som en sang om at lave engle i sneen omkring jule- eller nytårstide. Næh nej, nøglen til en forståelse af sangen ligger i det fine omkvæd:

Since you may be gone tomorrow
I'll try to make friends with time
And I wonder
What will be mine
To keep
Changing, things keep changing

Teksten bærer et løfte/ønske om nærmest at sætte sig udover tiden blot ved, at tage tingene som de er og kommer og, nå ja, blot være i livet, i nuet, i strømmen.

Det billede er helt generelt for ep'en. Det eneste simple i og ved Anna Rosenkildes tekster, er en den skarpe pen de er skrevet med. Ordknapheden er forbilledlig.

I den medsendte pressemeddelelse står skrevet, at hun for nylig har optrådt 'i Mozambique, som et særligt eksotisk skandinavisk indslag.' Det behøver hun ikke rejse udenlands for at være. Udpræget eksotisk, altså. Det er hun så rigeligt herhjemme.

Og Under the Skin of a Skeleton Zebra er simpelthen en frydefuldt vellykket ep fra en særdeles spændende kunstnerinde, som vi må og skal høre mere fra. Snarest muligt. WOW.

Lars Mikael Døring, 22. feb - Geiger (Danish)

Den københavnske sangerinde, pianist og sangskriver Anna Rosenkilde debuterer med fem numre på ep'en Under The Skin Of A Skeleton Zebra. Alle ballader med klaveret i centrum, og kun bas og trommer på to numre og diskret slagtøj på et tredje. De erklærede inspirationskilder er navne som PJ Harvey, Kate Bush, Tori Amos og Radiohead, og det lader sig høre. Især Tori Amos-påvirkningen mærkes, både i Rosenkildes nærværende stemme og i hendes klaverspil, der ganske som hos Amos kommer godt omkring på både de hvide og de sorte tangenter og op og ned over oktaverne. Og ligesom Tori Amos har Anna Rosenkilde en forkærlighed for dramatiske mellemspil, inden sangene igen falder til ro i sidste vers. Sangskrivningen og det musikalske håndværk er ligesom Henrik Marstals atmosfærefyldte produktion absolut i orden, men Tori Amos' i øvrigt fascinerende musikalske ånd mærkes lidt for tydeligt på ep'en, selv om Rosenkildes i øvrigt fine tekster om emner som fix, mental borgerkrig og sneengle er lidt mere ligefremme end Amos' ditto. Talentet er dog absolut til stede – og selv Beatles startede jo også som et kopiband. - GAFFA (Danish)

Danmark har fået sin egen Tori Amos. Debuterende Anna Rosenkildes ep er fyldt med klaverballader a la en vis fr. Amos fra USA. Det er ikke kun klaveret og sangopbygningen, men også Rosenkildes stemme, der lyder som Amos’. Hele hendes måde at at synge på matcher den fortællende og let mytiske klang hos Amos. Og når det således er slået fast med syvtommersøm, at Anna Rosenkilde næsten til forveksling lyder som Tori Amos, kan der blive plads til at koncentrere sig om andre aspekter af debuten…
Ep’en er produceret af den musikalske altmuligmand, forfatter og tidligere Ibens-bassist Henrik Marstal. Inden for de senere år har han arbejdet sammen med bl.a. Martin Hall og produceret albums for Carlas og Annika Aakjær. Marstal har drejet Rosenkildes skrøbelige, klaverbårne lyd på en fin måde, så der således er lidt knitren, brudte rytmer og effekt på Rosenkildes vokal. På ”Story” får vrede guitarer sågar lov til at bryde ud til sidst og afslutte pladen med et mere skramlende og mindre pænt udtryk, der giver lytteren lyst til mere. Disse små tilføjelser til Rosenkildes lyd er i høj grad med til at gøre hendes debut mere interessant.
Det helt centrale i Anna Rosenkildes musik er dog uden tvivl sangen, klaveret og teksterne. Selvom det ikke altid er lige til at gennemskue, hvad Rosenkildes tekster handler om. Ligesom den mærkværdige og sært makabre titel Under the Skin of a Skeleton Zebra, der går igen som en linje i ”Fix on My Spring Day”, virker nogle af teksterne noget mystiske. Men andre steder fremstår Rosenkilde som en rigtig historiefortæller. F.eks. er selve idéen på ”Civil War” med oprør i sit eget sind og hjerte skildret som en borgerkrig med døende soldater og fjender ikke helt uden evner. Det er stærkt billedskabende, og musikken matcher frustrationen godt med vekslen mellem skrøbelige, lyse klavertoner og mere kraftfulde guitarer i baggrunden.
”Civil War” må være en slags højdepunkt på ep’en, hvor ”Snow Angel” om… ja… at lave engle i sneen bliver lidt for nuttet. Der er ikke noget, der er specielt imponerende på Anna Rosenkildes debut-ep. Det hele er hørt før og bedre på Tori Amos’ bedste albums – og der er jo en hel del at vælge imellem. Men alle kan ikke opfinde den dybe tallerken hele tiden. Til gengæld gør Rosenkilde det, hun gør, godt. På Under the Skin of a Skeleton Zebra formidler hun sine sange med vellyd, kraft og ynde.
Der er altid noget spændende ved at få en musikalsk debut i hænderne. Det bliver interessant at høre Anna Rosenkildes udvikling, og det kunne også være spændende at høre hende live, for at finde ud af om udtrykket på scenen også er tæt på Tori Amos. Eller om det måske er Rosenkildes helt eget?
- Undertoner (Danish)

Det var dog lige godt utroligt! Her er en kvinde, som formår at ramme mig lige der hvor jeg har brug for det. Ikke nok med det, men musikken er så fremragende komponeret, udført og produceret. Anna Rosenkildes vokal skaber stemninger og billeder og med det klaver, det er som de to ting bare hører sammen, som var det bestemt af en højere magt.
Jeg har ikke en finger at sætte på noget. Tro mig jeg prøver. Jeg er simpelthen mundlam så at sige. Det er så smukt og veludført, at det skræmmer mig helt. Jeg har altid været en sucker for klaver ballader, men det her er så meget mere.
Anna skaber et helt unikt univers med dette smukke nummer. Når nummeret er i gang, strømmer det med billeder foran mine øjne, især med lukkede øjne.
Så til alle dem der ikke har hørt om Anna Rosenkilde endnu, kan jeg klart anbefale at Lytte til hendes musik. Og jeg mener at lytte, ikke kun høre. Så luk øjnene, sluk lyset og skærmen og drøm dig væk i Anna Rosenkildes musik, det er absolut vanedannende. - Bandbase (Danish)