Babylove & the Van Dangos

The newest member of the Megalith Records family! Straight out of Europe, Copenhagen to be exact. Babylove And The Van Dangos are sure to please your rough and tough traditional ska needs, with some flavors of Caribbean dance, 2tone skanks and even some slow'd out dub stylee-ings! One of the things I enjoy most about this band is their working class lyrics and attitude. Ideals we can all relate to, no matter what country you live in. I think too many bands sing about events and life situations that their audience have no connection to, or they just sing about completely lifeless random stuff...it's very refreshing to listen to a band and be able to know where they are coming from.
On top of great lyrics, this band can really work over the ska beat and make your feet move. Bringing to you all the key elements for a full ska band, horns, keys, tight guitar skanks and deep bass rhythms, all brought to light by a voice that will steal your girlfriend if you don't watch out! I have some live recordings of this band playing 20 minute plus songs! You gotta be good to solo that much and keep the crowds interest ;)
Don't be fooled by those imports you may be seeing floating around, the Megalith Records version of this release contains 4 (four) unreleased tracks. One being a classic ska cover, one live and two very well done acoustic ska treats! If you want the full ska package, pick this one up! - www.cdbaby.com

Muss man ja sagen, dass Babylove & The van Dangos Ex-Furillo sind. Genauso wie Rude & Visser wohl schon fast länger Ex- als Mr. Review sind, sage ich auch den van Dangos eine größere und länger währende Zukunft als dem Vorgänger-Outfit voraus.
Zum Einen liegt das daran, dass mich bis auf ein Song keiner der Furillo-Stücke auch nur im Geringsten interessiert hat. Zum Zweiten daran, dass 'Run Run Rudie' verdammt geil ist. Zuckersüß, wonnig, wohltönend, extrem harmonisch – mein altes Zitat aus dem Rocklexikon 'Vorsicht, eine Überdosis dieser Musik kann Diabetes hervorrufen' hat noch auf kein Album so zugetroffen, wie auf das Debüt der Babylovers.

Beim Ersten Hören wirkt das Alles manchmal ein wenig zu schwerfällig. Z.B. wenn bei 'The Road Ahead' der Takt die ganze Zeit den Sprung vom gemütlichen Rock Steady nach vorne bloß andeutet und Einen damit halb in den Wahnsinn treibt. In Wirklichkeit ist dies jedoch hinterhältig und tricky im Sinne allerbesten Songwritings: an der richtigen Stelle setzt das Album hier den Haken, der den Hörer bei der Stange hält. Ist wie mit den nicht aufgelösten Harmonien in Werbejingles, die einen musikalisch unbefriedigt zurücklassen (und beim Konsumenten den Eindruck hinterlassen, dies stamme daher, dass er das Produkt nicht besitzt).

Aber keine Angst: Bis auf die Pogofraktion wird hier niemand unbefriedigt zurückgelassen. Vielleicht auch die nicht, zumindest wenn man auf Singalongs, Melancholie und einfach mal elegant zurückhaltenden Rock Steady steht.«

- Perry Slalom: »Namedropping

Wenn diese Worte hier die musikalische Kraft der sieben Dänen transportieren könnten, bräuchte ich nur ein Wort zu schreiben: „Geil!“ Eine fabelhafte Ska-Platte, die so perfekt klingt, dass es beängstigend wird. Babylove & the van Dangos aus Kopenhagen gibt es erst seit knapp anderthalb Jahren und trotzdem geht es hier ab, als ob sie dem Teufel die besten Höllenmelodien abgezockt hätten. Diese Rocksteady-Combo, gespickt mit ehemaligen Furillo-Mitgliedern, bringt Ska auf ein neues Level. Selbst Vergleiche mit Bands ähnlicher Ausrichtung wie Slackers, USCB Allstars oder Moon Invaders drücken höchstens die Häfte dieser energiegeladenen Musik aus. Babylove & the van Dangos sind einzigartig. Ihre Musik vermittelt Freude, lustiges Chaos und diesen Weckschrei, wenn es Dir schlecht geht: „Skin up, better days come“. Die sieben Dänen setzen diese Botschaft extrem verspielt um. Da sie alle Musikstudenten sind, klingen ihre Kompositionen teilweise extrem fricklig, aber gleichzeitig durch den starken Hauptgesang perfekt. „Jump´n´swing´n´sway“, „Rudeboy“, „Skankin USA“, das Titelstück, und „...but I love you“ sollten Paradestücke eines modernen Offbeats des 21.Jahrhunderts werden. Zudem ist die Band live eine Augenweide und ein Ohrenschmaus sondergleichen. Etwas Innovativeres als diese Gruppe habe ich in den letzten fünf Jahren nicht mehr gehört! Mit dieser Scheibe haben Babylove & the van Dangos auch innerhalb weniger Wochen weitere Plattenverträge für Japan, die USA und einen europaweiten Vertrieb bekommen. Also so ganz alleine bin ich mit meiner Meinung nicht. - Florian Vogel / Ox-Fanzine #65

På Run Run Rudie dyrker Babylove & the Van Dangos en stor passion for ska-musik, der udviklede sig på Jamaica i midten af 1950'erne. Genren, der er en forløber til rocksteady og reggae, blander elementer fra bl.a. afro-caribisk calypso og rhythm and blues.
Bandets midtpunkt er den svenske sanger og sangskriver Daniel
Broman, der tidligere har været en del af bandet
Furillio, hvor Pato også slog sine folder. Run Run Rudie
byder på en times velfremført ska med horn, orgel,
offbeat guitar og alt hvad der hører den caribiske
tradition til. Det er ikke originaliteten der er
iørefaldende når Babylove udtrykker sig musikalsk, men
Run Run Rudie er så veloplagt og velspillet, at det er
umuligt ikke at lade sig smitte af bandets forførende
favntag med ska-musikken. I Babyloves univers er
musikken et forløsende fristed – som eksempelvis på den
eskapistiske åbningssang Jump N Swing N Sway, hvor
alverdens problemer skal ’danses væk’. Hvis du har nogle
problemer, så er Run Run Rudie måske netop den rigtige
medicin for dig? - www.gaffa.dk

Det er mig bekendt mange år siden, vi i Danmark har haft et decideret ska-band, men med Babylove And The Van Dangos har vi oven i købet fået et af international klasse. Det er dog ikke kun rendyrket ska, der kan høres på gruppens andet album, der med titlen Lover’s Choice tillige byder på reggae, rocksteady og dub. Alligevel er der noget helt klart ska-agtigt over albummet, der udsendes såvel nationalt som internationalt på det uafhængige ska-label Megalith Records. Ska-musik har altid været kendetegnet ved sit up-tempo-beat og sit glade musikalske udtryk, hvor den vandrende bas, de glade blæsere og reggaemusikkens traditionelle offbeat har gjort det svært for lytteren at sidde stille. Sådan er det også med Babylove And The Van Dangos nye cd, der både overrasker og henrykker. Gruppen har sine rødder i det københavnske, men har til lejligheden fået den anerkendte ska-producer Victor Rice til at mixe albummet. Samme Rice spiller også bas på en række af numrene og er med til at give lyden et ægte internationalt udtryk. Derudover medvirker den tidligere The Skatalites-sangerinde Dorren Shaffer på den dejlige duet Number One, der dog intet har at gøre med reggaecrooner Gregory Isaacs’ klassiker af samme navn. Albummet rummer 14 skæringer, heraf to skæve reggae-dubs og to for ska-musikken så typiske instrumentalnumre. Utraditionelt åbnes ballet med en tung dub-udgave af A Wasted Day men ellers er det de hæsblæsende "over stok og sten"-numre, der klæder gruppen bedst. Der synes at gå lige lovlig meget blues i numrene Stormy Weather og The Hardlands, men bortset fra det, så er Lover’s Choice et oplagt valg for alle, der gerne vil mærke solen bage denne sommer. Det er svært ikke at blive i godt humør, når man hører denne cd. Babylove And The Van Dangos kan for øvrigt opleves live på Silkeborg Reggae Festival den 16. august. - GAFFA.DK 2008 (In Danish)

SPOT FESTIVAL 2007

Svedig ska fra blege københavnere og en enkelt eksilsvensker varmede op til landskampen mellem de skandinaviske broderlande.

Forsanger Daniel "Babylove" Van Dango og hans med-fandangoer er leveringsdygtige i lystig ska, der sætter gang i dansefødderne og slår hjernen fra i smittende livsglæde.

Tidlig lørdag aften prøver Belafontes blege børnebørn så at ryste tømmermændene ud af spottilskuerne med et tight swingende sæt, det er svært andet end at blive glad af. Langsomt, men sikkert, fyldes det store telt på Officerspladsen da også af folk, der trænger til et afbræk fra diverse indiebands' patos og i stedet vil give sig selv hen til ren musikalsk og kropslig glæde.

Van Dangos formår både at bidrage med hoftesvingende pop, som det lystige "Rude Boy", og mere heftige kraftpræstationer og gearskift, der viser, hvor sammenspillet bandet er. Alle breaks og beats bliver markeret med swing med guitar og blæseinstrumenter, mens midtpunktet, Daniel "Babylove", pisker af sted som et sjældent set energibundt med en perfekt hæs stemme og karisma, der flyver helt om til de bageste rækker.

På trods af bandets hvide teint og frontmandens svært-forståelige dansk-svenske, så er der ingen tvivl om, at de ligger lige i haserne på genrens caribiske ophavsmænd. Og til et buldrende bifald og duften af tændte joints takker "Babylove" af med et svedigt "I er så fucking søde, at jeg får lyst til at spise jer!"
Af Danny Thomas Goodwin
- Gaffa.dk (Danish)