B-Joe

B-JOE
GOOD TIME FOR LOSERS

CD, udkom tirsdag d. 15-04-2008 på Little Creek Records
Anmeldt af JAN OPSTRUP POULSEN
GAFFAs anmeldelse: 3 stjerner
Læserne synes: 5,00 stjerner i snit

Countryen blomstrer hos en af dansk rocks arbejdsmænd

Danske B-Joe har på Good Time For Losers kastet lassoen ud efter den længselsfulde countrysang. Og det lykkes ganske udmærket for bluesrockeren at indfange den amerikanske tone, når han tør fylde klichéerne helt ud som i sangene Mexico og Santa Fe.
B-Joe har befundet sig på den danske rockscene siden starten af 90’erne og været en flittig gæst på de små spillesteder, hvor pågående guitarspil og hårdt arbejde stadig bliver belønnet. Men B-Joe har aldrig rigtigt slået igennem hos det store publikum. Det ændrer Good Time For Losers ikke på, men B-Joe har for længst slået sig ned som en rockens arbejdsmand. Derfor er det også forfriskende at høre albummet, som er melodisk driftsikkert og dejligt uimponeret i sin tilgang til countrymusikkens mange forklædninger.
Der er langt til den gamle guitarist fra Hendrix-bandet Purple Haze, og sidst lod han høre fra sig på dansk. Men på Good Time For Losers lyder han til at have fundet sig godt til rette. - Gaffa

B-JOE
GOOD TIME FOR LOSERS

CD, udkom tirsdag d. 15-04-2008 på Little Creek Records
Anmeldt af JAN OPSTRUP POULSEN
GAFFAs anmeldelse: 3 stjerner
Læserne synes: 5,00 stjerner i snit

Countryen blomstrer hos en af dansk rocks arbejdsmænd

Danske B-Joe har på Good Time For Losers kastet lassoen ud efter den længselsfulde countrysang. Og det lykkes ganske udmærket for bluesrockeren at indfange den amerikanske tone, når han tør fylde klichéerne helt ud som i sangene Mexico og Santa Fe.
B-Joe har befundet sig på den danske rockscene siden starten af 90’erne og været en flittig gæst på de små spillesteder, hvor pågående guitarspil og hårdt arbejde stadig bliver belønnet. Men B-Joe har aldrig rigtigt slået igennem hos det store publikum. Det ændrer Good Time For Losers ikke på, men B-Joe har for længst slået sig ned som en rockens arbejdsmand. Derfor er det også forfriskende at høre albummet, som er melodisk driftsikkert og dejligt uimponeret i sin tilgang til countrymusikkens mange forklædninger.
Der er langt til den gamle guitarist fra Hendrix-bandet Purple Haze, og sidst lod han høre fra sig på dansk. Men på Good Time For Losers lyder han til at have fundet sig godt til rette. - Gaffa

B-JOE
RATTLESNAKE HEARTACHE

CD, udkom torsdag d. 01-10-2009 på Gateway Music
Anmeldt af JAN OPSTRUP POULSEN
GAFFAs anmeldelse:
3 stjerner
Læserne synes: 5,00 stjerner i snit

Mere amerikansk fra den danske sangskriver. Nu også til den søde tand.

På sit forrige album Good Times For Losers steg B-Joe op på countryhesten, og fandt et helt fint galop. Den uprætentiøse sanger og sangskriver fandt tydeligvis en ro i sangmaterialet, der distancerede ham fra den mere forudsigelige midterrock.

På Rattlesnake Heartache fortsætter B-Joe ad disse støvede sangveje, men udvider det musikalske udsyn til en mere bred amerikansk inspireret rock. Det er nu mere countryrock end country, og B-Joe har på en rejse til Nashville og Mississippi-deltaet fundet inspiration til sangene. Her vinder Nashvillesødmen over Robert Johnsons deltablues, og sangskriverens begrænsninger træder frem i lyset. Han er en habil sangskriver, men i de dybfølte øjeblikke nærmer vi os faretruende det banale, hvor B-Joe slet ikke kan være med.

Han er absolut bedst, når sangene får lidt fart og farver. Så er det ganske underholdende og sikkert fremført countryrock med musikalsk opbakning fra veteranerne Billy Cross, Jens Rugsted og Thor Backhausen. - Gaffa

Kornums Corner, mandag d. 07-06-2010
Koncertanmeldelse * * * * *

B. Joe (feat. Jesper Irn og Nils Krøyer) i Krudttønden, den 28.05.10.

Bandet B. Joe var i de glade 80'ere og start 90'ere garanti for god gedigen guitar dreven "heart rock", og de var i den grad konger af Lades Kælder og omegn. Det lignede et kommercielt gennembrud i 1992 med udgivelsen "Ready to ride". Men lige så snart B. Joe var klar til at ride på bølgerne fra det voksende publikum, lige så pludseligt var rockfolket allerede crowd surfet videre mod nye vande fra Seattle osv.

B. Joe i den kendte form forsvandt derfor længere og længere ud i horisonten, for så i det forrige årti at dukke op med andre musikalske indspark med ujævne mellemrum og resultater.

Bedst i mine ører fremstår de seneste meget country-rock prægede udgivelser, der vel næppe fåes bedre på disse kanter.

Det var dog ikke promotion for disse udgivelser at B. Joe var kommet for denne fredag.

Efter 15 år i eksil i England er B. Joe's oprindelige trommeslager Jesper Irn nemlig nu tilbage i DK. Derfor har B. Joe samlet ham og den oprindelige bassist Nils Krøyer til et par job for at se om de stadig kan trykke den af live, og for at høre om de gamle sange holder til tidens tand.

Og til det må man sige KLART JA. Måske det ikke var de store tekster B. Joe skrev som 17 årig, men musikalsk må man sige at B. Joe i trio formatet er mere tight og rå end på de mere polerede 90'er udgivelser, og B. Joe's stemme og guitarføring er bestemt ikke faldet i niveau med årene.

Det bliver ialt 2 timers rock opvisning med hovedvægten lagt på sange fra albummet "B. Joe" fra 91. Selvom der ikke lige er øvet på alle afslutninger osv. sidder de fleste numre lige plet i hjertet på det blandede publikum, der i forhold til de glade Lade dage er blevet noget mere siddende.
De må dog overgive sig i oprejst glæde med dans og luftguitar da B. Joe slutter med 3 fuldfed ekstra numre - coverversioner af "Hey Joe", "Voodoo Child" og "Wild thing".

Bandet emmede af spilleglæde, og det var tydeligt, at der er en særlig kemi og humor imellem de 3. Man må håbe at det kan reultere i nye holdbare heart-rock sange anno 2010.

I skrivende stund skulle de rent faktisk være i studiet og gøre forsøget. Indtil da glæder jeg mig over en fantastisk live oplevelse, og over i tiden derefter at have skamhørt debutpladen "B. Joe" i en fin remasteret CD udgave.

Hey Joe - give me five ; -) - Gaffa

Kornums Corner, mandag d. 07-06-2010
Koncertanmeldelse * * * * *

B. Joe (feat. Jesper Irn og Nils Krøyer) i Krudttønden, den 28.05.10.

Bandet B. Joe var i de glade 80'ere og start 90'ere garanti for god gedigen guitar dreven "heart rock", og de var i den grad konger af Lades Kælder og omegn. Det lignede et kommercielt gennembrud i 1992 med udgivelsen "Ready to ride". Men lige så snart B. Joe var klar til at ride på bølgerne fra det voksende publikum, lige så pludseligt var rockfolket allerede crowd surfet videre mod nye vande fra Seattle osv.

B. Joe i den kendte form forsvandt derfor længere og længere ud i horisonten, for så i det forrige årti at dukke op med andre musikalske indspark med ujævne mellemrum og resultater.

Bedst i mine ører fremstår de seneste meget country-rock prægede udgivelser, der vel næppe fåes bedre på disse kanter.

Det var dog ikke promotion for disse udgivelser at B. Joe var kommet for denne fredag.

Efter 15 år i eksil i England er B. Joe's oprindelige trommeslager Jesper Irn nemlig nu tilbage i DK. Derfor har B. Joe samlet ham og den oprindelige bassist Nils Krøyer til et par job for at se om de stadig kan trykke den af live, og for at høre om de gamle sange holder til tidens tand.

Og til det må man sige KLART JA. Måske det ikke var de store tekster B. Joe skrev som 17 årig, men musikalsk må man sige at B. Joe i trio formatet er mere tight og rå end på de mere polerede 90'er udgivelser, og B. Joe's stemme og guitarføring er bestemt ikke faldet i niveau med årene.

Det bliver ialt 2 timers rock opvisning med hovedvægten lagt på sange fra albummet "B. Joe" fra 91. Selvom der ikke lige er øvet på alle afslutninger osv. sidder de fleste numre lige plet i hjertet på det blandede publikum, der i forhold til de glade Lade dage er blevet noget mere siddende.
De må dog overgive sig i oprejst glæde med dans og luftguitar da B. Joe slutter med 3 fuldfed ekstra numre - coverversioner af "Hey Joe", "Voodoo Child" og "Wild thing".

Bandet emmede af spilleglæde, og det var tydeligt, at der er en særlig kemi og humor imellem de 3. Man må håbe at det kan reultere i nye holdbare heart-rock sange anno 2010.

I skrivende stund skulle de rent faktisk være i studiet og gøre forsøget. Indtil da glæder jeg mig over en fantastisk live oplevelse, og over i tiden derefter at have skamhørt debutpladen "B. Joe" i en fin remasteret CD udgave.

Hey Joe - give me five ; -) - Gaffa