edmund oak

”We’re all here for joy & laughter” er en udmelding, som ikke må tages for pålydende. Det er ingenlunde alle, som vil dele medlemmerne i Edmund Oaks opfattelse af de ellers meget uskyldsrene hensigter. De opløftende ord gentages i mørket på første nummer på debutudgivelsen og fungerer samtidig som stemningsintro og bebuder af hvilke kontrapunkter og udsving, man kan forvente sig på denne deres første plade.

Det er et seriøst udspil og i sit helt eget virke interessant. Ensemblets drivkraft og hovedaktør, Jonatan Bengta, har indfanget fire ligesindede, der i selskab med en række gæstende indslag styrer de bevidsthedsudfordrende fortællinger på Queen Ódea Escapes. Måske er det en personligt konceptuel plade, måske ikke. Befriende er det såmænd uden anmærkninger at høre, hvordan man også kan lave plader, som, tilstræbt eller ej, rammer forbi så mange oplagte og magelige platforme undervejs.

Det er en meget folket plade, men den søger hele tiden et svært definerbart højere og skævere leje med tryk på alternativt og mørke. Her er både elementer af klassisk singer/songwritertradition, Fairport Convention, Lucinda Williams og afdæmpet post-rock tillagt Bengtas svaghed for etiopisk ’70’er jazz.

Imponerende er det varme og organiske lydtæppe – delvist indspillet i Matthæuskirken på Vesterbro – gruppen og dens gæstemusikere leverer til de kryptiske tekster. Den udbredte brug af strygere, syngeskåle, kirkeklokker og gonggong klæder de til tider messende vokaler og harmonier på til at bringe autencitet til oplevelserne på Queen Ódea Escapes.

Som lytteplade er Queen Ódea Escapes fortrinlig; den indeholder de basale forudsætninger som rendyrkede stemninger, sælsomme tekster, forrykte arrangementer og tillige den vigtige sans for detaljen. Som når man straks efter den beskrevne tvetydige indledning vikles ind i det uigennemskuelige inkvisitoriske drama ”Steal Your Bride” i et løssluppent og forholdsvist lystigt lydbillede. Hvor ”...Therefore you never go to church, rather look up skirts” retfærdiggør ”You slap my face, make it blue, and I steal your bride”. I selv samme moment frastødende egennyttigt og elegant højtideligt med et ultraskævt glimt i øjet. Og når den meget smukt melankolske ”Queen Violetta” føres af akustiske guitarer, basviolin og Under Byens Morten Svenstrups cello, til den kraftfuldt forløses efter næsten at være drænet for livsvilje.

Uden at skulle fremhæve alt for mange, gribes man af trangen til igen højlydt at begejstres over de musikalske bidrag til pladen. De allestedsnærværende celloer og basviolinen indhyller de perfekt afstemte og ganske virtuose trommer, eksempelvis på den vellykkede ”Queen Odea”. Gæstevokalerne er yndefulde og prominente ved Kirstine Stubbe Teglbjærg (Blue Foundation) og Josephine Philip (Jaconfetti) mens Isas gæstevokal er lige præcis så henslængt duellerende, at ”Monkeyball” traver dejligt af sted som en afkølet mariachi. ”King Isor” åbner sig som pladens måske mest ligefremme nummer, og vi parkeres slutteligt til lydsporet af bondegårdsromantiske dyrelyde på ”Ape Elite” efter den vedholdende og skærende opbygning af guitarer og cello. En ganske spøjs og overraskende modpol til pladens dystre og højtidelige indledning.

Det er stilen in casu, at Edmund Oak byder sig til den enkelte lytters fortolkning fra gang til gang i dette personlige univers. Man må tage sin beslutning og finde sit umiddelbare udbytte af pladen, velvidende at udbyttet måske varierer.

Og Queen Ódea Escapes kræver noget af sin lytter, den kan berige og den kan frustrere, som Herren kan give og tage. Lyst og opmærksomhed er påkrævet ved afspilninger, hermed sagt, at det er en plade med begrænsede muligheder som uforpligtende baggrundsmusik, hvilket kan reducere pladens anvendelighed i gængs forstand.

Jonatan Bengta er oprigtigt den rige musiker i gavehumør, hvis arrogante tilgang til velgørenhed, han lettere ironisk skildrede til aok.dk i december måned, som en bister kommentar til den altoverskyggende finanskrise. Om end hans rigdom ikke er af den slags, som betaler køkkenmoduler uden afdragsordninger, og at hans gave denne gang vil koste modtageren penge at erhverve.

Få har modet og færre endnu evnerne til at vælge og agere ud fra egne præmisser som Edmund Oak og Jonatan Bengta. Resultatet er ganske glimrende på Queen Ódea Escapes. Og det skal bemærkes, at der er i al mystikken, sproglige røgslør og udtryksmæssige negationer findes en fin og ærbar rød snor, for alle som ønsker at finde den.

Bjarke Broby Hunnerup, 23. mar - geiger (in Danish)