Kala-OK
Gig Seeker Pro

Kala-OK

| INDIE

| INDIE
Band Alternative Avant-garde

Calendar

Music

Press


"Kala-OK: Reminiscence Of A Bodily Blues"

Summer is on the way and to many that calls for breezy psychedelic indie. Luckily for them, Kala-OK’s Reminiscence of a Bodily Blues has that in spades.
Written and recorded by multi-instrumentalist Kristian Mondrup, it deals with his experiences during his travels in China and the loneliness that came from being so far from his family, friends and girlfriend. At least, that’s what the press-release says. In practice it’s hard to find any such specific themes in this record (although we’re fairly sure we heard the line, “How could you be so indiscreet? My balls are solid concrete” in opener Misbelieve Me, but that seems unlikely even to us). The only solid lyrical reference we heard was to the Stone Monkey legend, which would tie in with the Chinese travel backdrop, even if this influence doesn’t appear musically.
Mondrup describes himself as a drummer primarily, however he doesn’t make a feature of rhythms. What initially sound like complicated time signatures are just bars that have been curtailed to highlight the vocals. It’s a nice detail, but doesn’t represent any real musical intent.
We’re sure that this album is the result of a genuine wish to express Mondrup’s feelings and experiences, but there’s nothing particularly new or exciting about this album, either musically or lyrically. It’s a shame because there are elements of psychedelic greats, from Small Faces to Cornelius, in some of what he does and if he could capture some of their progressive nerve as well he’d be very interesting. As yet though there’s some way to go before his music can be considered more than just pleasant. - Bowlegs Music


"Eksperimentet over musikken"

Kala-Ok er opstået som et en-mands projekt, da Kristian Mondrup forlod Danmark og rejste til Kina for at lære kinesisk og samtidigt fordybe sig i sin musik, for igen at vende hjem 1 år senere og færdiggøre musikken med flere medlemmer.
Om han lært at tale kinesisk, det ved jeg ikke, men musikalsk har han i hvert fald taget noget med. Blandt andet benytter Kristian Mondrup sig af stemninger, som ofte præger traditionel kinesisk musik.

Musikken er opstået på en utraditionel måde, i hvert fald langt fra ”lad-os-mødes-og-jamme-numrene”-metoden. Kristian Mondrup har samlet tusindvis af melodiske samples, han selv har indspillet gennem længere tid, og klippet dem sammen til numre, som han selv har indspillet bas og trommer henover. Efterfølgende har han fået Christian Rohde Lindinger (Treefight For Sunlight), Nicolai Koch (Oh No Ono, Choir Of Young Believers ) og sin kæreste Shiyuan Liu til at synge på sine numre.

Hele denne proces, som i sig selv er meget spændende, giver en underlig løs og udefinerbar debut, som hverken er god eller dårlig. Alle 11 numre er lydcollager med bevægelige grænser og melodilinier inspireret af The Beatles i deres mere psykedeliske periode. Det giver en plade som har et drømmende skær, hvor abrupte skift, overraskelser og det, at Kristian Mondrup lader alle muligheder stå åbne, svæver mere end den har konsistens.

Kala-Ok har noget at byde på, men på Reminiscence Of A Bodily Blues virker det som om, at processen og eksperimentet med at lave musik ud fra samples lavet på tidspunkter uden sammenhæng med hinanden, klippet sammen til en helheds-collage, har været drivkraften.

Det har givet en plade som til tider har meget dragende melodier og store øjeblikke, hvor klimaks opstår i kontrasten mellem at være luftig til at være komprimeret, og en plade som til tider svæver ud af bevidstheden og bliver fraværende og mindre interessant. Kala-Ok kalder deres musik for ”eksperimental”, og det er absolut også det mest rammende. Pladen er ikke uden styrke, og jeg nyder op til flere passager herpå, hvor andre passager taber mig i sine syrede og eksperimentale udflugter. Men absolut spændende. - Lydtapet


"Kala-OK: Reminiscence of a Bodily Blues"

Bag det mærkelige navn Kala-OK gemmer sig en mærkelig, men ved nærmere bekendtskab glimrende musik. 'Reminiscence of a Bodily Blues' er en dansk debut af de sjældne fra et band, der ikke forsøger at skjule en vis inspiration fra og forkærlighed for især The Beatles' mere psykedeliske øjeblikke, 60'er psychedelia generelt og så - hold fast - et forunderligt kinesisk element, der blot gør det hele endnu mere sært, drømmende og dragende.
Kala-OK er mere eller mindre Kristian Mondrup, der dog assisteres her og der af en lille håndfuld danske musikere (plus Mondrups kinesiske kæreste, der synger på nummeret herunder), og udgives af det fremragende lille pladeselskab Tambourhinoceros. Lyt lige til 'Stars Are A Sailing', der var den første single, der blev sluppet fra albummet - Rockville


"søvndyssende på den gode måde"

Normalt er der ikke et udpræget godt tegn, når en plade giver en lyst til at tage en lur, men i tilfældet Kala-OK – som er navnet på Kristian Mondrups soloprojekt – forholder det sig faktisk sådan. For der er noget søvndyssende på en smuk, støvet og inderlige måde over stemningen på debutpladen, der netop er udgivet på det ambitiøse selskab Tambourhinoceros.

Allermest udpræget i den fine vuggevise ’Stars Are Sailing’, hvor Mondrups kinesiske kæreste leverer vokalen. Hans egen vokal minder meget om Damon Albarns, og der er også et generelt musikalsk slægtskab med Blur på et nummer som ’Bodily Blues’. En god melodi svøbt i 60’er-psychpoppede gevandter, der viser Mondrups kvaliteter som sangskriver.

Sangene på debuten er lidt en gang blandende syredrops, hvor nogle er er forholdsvist poppede, mens andre – som de afsluttende ’Incredible’ og ’Weeds’ – åbner mere op for Kala-Ok’s eksperimentelle ambitioner. De numre er dog også pladens svageste, men måske et bevidst forsøg på at vække lytteren af den behageligt psykedeliske døs som Mondrup indtil da har henført en i.

Kala-Ok har med bløde orgellyde og fine melodier skabt en fin debutplade med drømmende 60’er-pop, til tider med et skævt kinesisk twist. Man kunne godt have ønsket lidt mere fokus og lidt færre eksperimenter for eksperimentets skyld, men overordnet set er der tale om endnu et pletskud fra Tambourhinoceros. - Soundvenue


"Kala-OK ‘ Reminiscence of a Bodily Blues’"

Uforudsigelig, drømmende syrepop. Kala-OKs nye album ”Reminiscence of a Bodily Blues”, der udkom 11. april, er en behagelig og eftertænksom oplevelse i et eksperimenterende og legende musikalsk univers. Numrene stikker i mange forskellige retninger, og Kala-OKs skæve syrepop er bestemt ikke skåret efter samme opskrift på de forskellige numre. Det virker som om der bevidst er blevet tænkt i at overraske lytteren. Og selvom det fungerer efter hensigten, kan det også godt fremstå en anelse forceret. Der er variation i alt fra vokal til tempo og stil fra nummer til nummer, og det giver en bred men lidt usammenhængende oplevelse.
Selvom Kala-OK er Kristian Mondrups soloprojekt, står det hurtigt klart, at han er bestemt ikke har været alene om det endelige produkt. En del af sangene synges af Kristian Mondrup selv, men han har også fået hjælp af prominente navne som Christian Rohne Lindinger (Treefight for Sunlight) og Nicolai Koch (tidligere medlem af Oh No One og Choir of Young Believers).
På den første single ”Stars are a Sailing” bliver der skruet helt op for de drømmende toner og ned for tempoet. Nummeret er en decideret godnat-sang, som Kristian Mondrup skrev til sig selv, da han og hans kinesiske kæreste, Shiyuan Liu, boede på hver deres kontinent. Shiyuan synger vokalen på nummeret, der har en rigtig fin inderlighed.
Der er klare spor efter 60'er syrerocken, men i Kala-OKs musikalske hænder bliver udtrykket både tidssvarende og vedkommende. De mange musikalske indtryk har det dog med næsten at overskygge teksterne og til tider hinanden, og de mere enkelt sammensatte numre bliver derfor også dem, der når ind under huden. Det er en næsten blasfemisk sammenligning, men der er alligevel noget ved den drømmende vokal og de forholdsvis enkle musikalske kompositioner, der på nogle af numrene leder tankerne hen på Beatles (tænk de mere eksperimenterende numre som ”I am the Walrus”, ”Lucy in the Sky with Diamonds” og ”Across the Universe”).
Albummet byder på masser af vellyd og spænder fra det mere storladne til enkle melodier, der er skåret ind til benet. Men Kala-OK kan, efter min mening, sagtens eksperimentere mindre uden at det bliver ensformigt eller mister den unikke syrepop-lyd. Oplevelsen kunne sandsynligvis blive mere helstøbt – uden dermed at blive strømlinet. Der er tale om et album, der, trods de mange eksperimenter, er en gang yderst lyttervenlig drømmende syrepop. - Bands of Tomorrow


"Fascinerende kludetæppe af en psykedelisk omgang 60'er-inspireret pop"

Da Kristian Mondrup tilbage i 2009 rejste til Kina, var det ikke kun for at lære kinesisk, men også med henblik på at finde ind til kernen i sit musikalske soloprojekt Kala-OK.

Manden er for længst vendt hjem, og nu foreligger altså debutalbummet, der er et fascinerende og eksperimenterende kludetæppe af en psykedelisk omgang 60'er-inspireret pop. Sammensat af utallige hjemmestrikkede samples tilsat bas og trommer udgør værkets i alt 11 numre et forunderligt og overraskende sammenhængende virvar af en rodebutik, som helst skal nydes i sin fulde udstrækning og kun nødigt i mindre doser.

Det er en stærkt strittende og uimodståeligt charmerende samling sange, der et langt stykke hen ad vejen med succes sammenfletter gedigen lofi-æstetik og simpelt gode melodier, og som tæller smukke højdepunkter i åbneren Misbelieve Me, singlen Stars Are A Sailing og den pludseligt boblende Time To Unwind. Samtidig rummer Reminiscence Of A Bodily Blues dog også en lille håndfuld knap så vellykkede og lidt for retningsløse numre, der selvsagt trækker ned. - Gaffa


Discography

B-sides & Sea Sights (EP, MC)
Stars Are A Sailing (Single, DS)
Reminiscence of a Bodily Blues (Album, LP, DA)

Photos

Bio

Kala-OK is a one-man band created by the multi-instrumentalist Kristian Mondrup. Prior to creating Kala-OK – which means Karaoke in Chinese – Kristian played drums in various bands in Denmark, e.g. Lars & the Hands of Light. In 2009, Kristian moved to China to learn Chinese and to explore music. The album Reminiscence of a Bodily Blues is the result of this journey into the landscape of music and the loneliness in China far away from his girlfriend and the musicians and friends in Copenhagen.
Returning from China in 2010, Kristian invited friends onboard the concept of Kala-OK; Treefight For Sunlight singer Christian Rohde Lindinger and Nicolai Koch who played with Oh No Ono and Choir of Young Believers both sing many of the songs on the album. Reminiscence of a Bodily Blues was released in April 2012.