Parsley Music

Overraskende helstøbt debutalbum fra talentfuld dansk singer-songwriter

Cecilie Svendsen er et stort set ubeskrevet blad på den danske musikscene. Men dét forhold vil ændre sig! Med Faster The Stain, Cecilie Svendsens / Parsley Musics debutalbum, vil alt forandre sig. For alene vurderet på baggrund af dét album, må Cecilie Svendsen anses for at være et af de største, nytilkommende, danske singer-songwriter talenter i flere år. Hendes engelske tekster er helstøbt lyriske. Hendes musikstykker – for det meste – kompositorisk lige så helstøbt lyriske. Og hendes vokal… den er ganske enkelt gribende smuk og vilter. Faster The Stain er et sjælfuldt, gennemført kompromisløst og meget personligt album, der svinger mellem skramlende cabaretmusik og mere lounge-præget country-, jazz-, blues-, folk- og / eller soulmusik. Sine steder sender hendes musikstykker som helhed tankerne i retningen af Tindersticks', sine steder i retningen af Tom Waits' og Nick Caves musik. Hendes vokal derimod… den er så enestående, så fascinerende og dragende, at man gribes af trang til at lytte og genlytte. Med simple instrumentale virkemidler og forrygende fraseringer suger hun således lytteren ind i sit magiske univers. - Gaffa

Parsley Music debuterede i november sidste år med albummet "Faster The Stain". Det er Cecilie Svendsen, som er den absolutte frontfigur , idet hun både står krediteret som sangskriver (tekst/musik) og producer af albummet. Og så er det hende, som synger på de 10 skæringer på pladen.

Stilistisk minder musikken på "Faster The Stain" om de musikalske universer man bl.a. kender fra Tom Waits, Nick Cave og Leonhard Cohen. Det er udtryksfuld til tider cabaret-inspireret musik, med en mørk og melankolsk farve og et meget personligt tekstmateriale - i Cecilie Svendsens tilfælde med udgangspunkt i ensom kærlighed og umuligt begær.

Det er særligt vokalen, der gør Parsley Musics album til et spændende bekendtskab. Cecilie Svendsen er som sanger ganske original med god sans for frasering og et dejlig bredt dynamisk udtryk, der vidner om en rigt facetteret personlighed. Til gengæld kunne jeg ønske mig at sangene særligt i harmonisk henseende, men også i instrumenterings-/arrangementsmæssig forstand havde et mere vidtfavnende udtryk.

Men der er nogle deciderede perler på albummet, som er både bevægende og originale. "A Second Of A Second" har en dejlig humoristisk og let "tinch", mens de to ballader "U And I" og "Tidal" både har stærke tekster og giver plads til Cecilie Svendsens glimrende vokal samt de udmærkede musikere i bandet, hvor særligt Arthur Lea byder ind med smukt tangentspil.

Alt i alt er "Faster The Stain" et ærligt og personligt udspil, der dog kræver et par gennemlytninger før det åbner sig op.
- jazzstjerner.dk

Hvis Miles Davis var fra Danmark...

Lyder som: Miles Davis, Ani DiFranco

Det er en meget traditionel form for jazz man finder på Parlsey Music's album, Faster The Stain. Der er flere momenter, for eksempel sangen A Beautiful Mess, hvor man ikke kan andet end få tanken hen på en gammel sorthvid-film, scenen foregår på en jazzklub i New York, og der står en dame i en glansfuld kjole på en tilrøget scene og synger ind i en gammeldags mikrofon, mens der sidder nogle gangstere og beundrer sangerinden. Og dog. Parlsey Music er meget moderne på samme tid, og de har formået at blande den traditionelle jazzstil, med en vis form for nutidig tilgængelighed, og stadig at være fuldstændig stilfast. Albummets højdepunkt må være nummeret Shackled, hvor sangerinden Cecilie Svendsen har en lækker og på en måde lidt brugt stemme, hvor det er smækfyldt med stemninger og teksten udtrykker en vis form for styrke. Særligt er kontrabassen lækker, og komplimenterer keyboardet rigtig dejligt. Albummet er smækfyldt med instrumenter som klæder hinanden, og en vokal som kunne være med i hvilken som helst gammeldags film. Hvis Miles Davis havde været dansker, ville dette være et udmærket bud på hvordan det ville lyde.

Underlyd's albumvurdering: 72%
- Underlyd

Forestil dig en stemme, smittet med Billie Holidays hudløshed parret med drama queen-attituderne hos Barbra Streisand og Bette Midler tilsat et drop psykedelisk bevidsthedsudvidelse a la Grace Slick understreget af lige dele Ani DeFranco, Lotte Lenya og Rickie Lee Jones. Nej, vel? Men det er ikke desto mindre sådan Cecilie Svendsen lyder. Uden at hun af den grund ikke lyder som sig selv.

Mærkeligt og næsten magisk, lidt i stil med det omslag, debutalbummet er pakket ind i.

Faster than stain udkom før jul under kunstnernavnet Parsley Music. Det siger en del om vores berøringsangst over for vovemod, at den ikke har betydet et gennembrud for hende.

Bevares, ikke alle af pladens ni sange er lige nødvendige. Af og til bliver det for privat og for fuld af hemmelige mellemregninger, for ordrigt og for kunstlet, men ikke et sekund er man som lytter i tvivl om, at her er en sanger, der brænder for det. Og som lader til at finde livsbekræftelse i at brænde sit lys i begge ender for slet ikke at tale om de broer, hun brænder bag sig. Ofte modstræbende, men altid med alle sanser åbne.

Den svære kærlighed giver – naturligvis – et aldrig døende ekko i disse sange, som tit ikke så meget er melodier som tonedigte. Uden at de mister deres sangbarhed. Dén mindskes ikke af især guitaristen Quist og bassisten Henrik Jensen, der spiller rock på en jazzet måde (eller er det omvendt?). Sangeren Nicolai Elsberg (fra Spillemændene) kan irritere ved at lyde lidt for meget som en ersatz-Leonard Cohen, men hans medvirken giver faktisk mening.

Der skal jo to til ulykkelig kærlighed – den der forlader og den, der bliver forladt.

Hvis du nu tror, at Cecilie Svendsen træder vande i banaliteternes brakvand, så er det kun fordi, jeg ikke kan udtrykke mig klart. Hendes ord former sig som en slags stream-of-consciousness isprængt klare bønfaldende sentenser som “Give me a whole new mind cause this one is fucked/give me some wood for my fire cause this one is cold…”

Og på den afsluttende ‘Tidal’ ser hun ikke anden udvej end at give sig usikkerheden i vold, den usikkerhed som sammen med hengivenheden er grundvilkår for kærligheden: “So in your palm my heart lie/treat it with love or I’ll die”.

Cecilie Svendsen lyder, som om hun mener det. Og er parat til at gå hele vejen. Det foruroligende og besættende er, at denne lytter har lyst til at følge hende.

Godt hun ikke synger på dansk. Det ville næsten være for voldsomt, og så alligevel ikke…

Parsley Music: Faster the stain. Producer: Cecilie Svendsen m. Joe Leach. Callibrated Music.

Albumcover designet af Marie Rosendahl Chemnitz.
- Torbenbille.dk