sfu·ma·to

Med en stadig strøm af udstillinger, politiske aktioner og pladeudgivelser har Lars RO, der står bag cd-r-selskabet Purderous Magina, trukket et pænt stort, men også desværre også relativt overset spor gennem de sidste ti års alternative danske miljø. Og så har han endda kun opholdt sig i landet i perioder, da den eremit-agtige kulturpersonligheds nysgerrighed for verden omkring sig synes at drive ham fra sted til sted. Et faktum, der helt naturligt også har resulteret i, at hans primære orkester, Sfu-ma-to, gennem årene har haft en særdeles flydende line-up, der har rummet medlemmer fra mere end ét kontinent. Faktisk synes konceptet bag gruppen at være, at RO kommer med sangene, der bliver indspillet råt og spontant c helst i ét take – med hvem, der nu måtte være i nærheden af hans musikalske venner.

Her i landet hører bassisten Andreas Koch, trommeslageren Asger Hvid og sangerinden Marie Hansen (de to sidstnævnte begge fra Traening) til i kredsen omkring Sfu-ma-to, og det er da også disse tre, der medvirkede under indspilningen af denne ep i august sidste år, før RO satte kursen mod Sydfrankrig. En ep, der – titlen betyder ”forspil” – er tænkt som et forskræp på et kommende album med outtakes, B-sider og andet obskurt materiale. Indholdsmæssigt er der da også i overvejende grad tale om nyindspilninger af gammelt materiale.

Hvor Sfu-ma-tos tidligere udgivelser har været endda meget skramlede og lo-fi-agtige, præsenterer The Las Zadan ep egentlig et band, der virker særdeles sammenspillet og ”lyttevenligt”. Man aner stadig, at de kreative frugter er blevet plukket direkte fra træet – lyden er fortsat rå og demoagtig, som den skal være, når man snakker Sfu-ma-to – men sammenlignet med tidligere er der hverken ret meget tøven eller ret mange bøffer. Fremførelserne sidder faktisk så meget i øjet, at man ikke ville ønske sig, at de var anderledes. De gnistrer med andre ord!

Således er 2003-versionen af den isnende ”Solitude” fra albummet Shards of Ancient Suns blevet til en ironisk og medrivende poprock-sang fyldt med lystigt huggende beat-guitarer og håndklap, der med garanti ville give én lyst til at danse på bordene, hvis man var fuld nok. ”Spandex Treetops” fra 1997-ep'en Come Good Home ulmer, i sin nye udgave, roligt derudaf i et lavmælt og ganske disciplineret leje for at ende som en underspillet støjrock-udladning. Og 2003-versionen af den hidtil uudgivne ”Wave of Murmurings”, hvis originalindspilning vil være at finde på opsamlingsalbummet, er et lettere dystert lo-fi-eksperiment, som snor sig frem med march-agtige lilletrommer, truende bastoner og månesyge guitar-indslag. Hvis det er den slags, man har i vente fremover, ser det virkelig lyst ud.

Det gør det også, når man lægger ører til åbningsballaden ”What Keeps You Up at Night?” – kvartet-opstillingens eneste fællesprodukt og ep'ens eneste eksklusive nummer – hvor Marie Hansen får hovedrollen på mikrofonen og oplader stemmebåndene til en country-påvirket vuggevise, der dufter af faldende dug og måneskin. Her er det virkelig lykkedes Sfu-ma-to at skrive én af den slags sange, der lyder som om, at den altid har eksisteret – faktisk noget nær en salme udsat for skramlede guitarer, upolerede trommer og drømmende fløjlsvokaler. Af samme årsag er det lidt synd, at denne line-up af gruppen allerede synes at være historie.

Summa summarum: Vil man have en introduktion til Sfu-ma-to, er The Las Zadan ep noget nær en perfekt lille greatest hits-opsamling at starte med. Dertil tegner den billedet af en gruppe, der aldrig har spillet bedre uanset sammensætningen. Må den holde fanen højt i mange år endnu – uanset hvor i verden, den ender med at falde til ro.

(rough translation:

With a steady stream of art exhibits, political actions, and record releases, Lars RO, who stands behind the CD-R label Purderous Magina, has carved out a sizeable but also unfortunately overlooked path through the past decade of the Danish alternative scene. He has also only resided in the country for certain periods, since the hermit-like culture personality's curiousity about the world around him seems to drive him from place to place. This fact has naturally also resulted in his primary band, Sfu·ma·to, having an especially fluid line-up over the years, incorporating members from more than one continent. The concept behind the band seems to be that RO comes with songs, which are recorded raw and spontaneously and preferably in one take - with whomever of his musical friends happen to be nearby.

Here in this country it's bassist Andreas KOCH, drummer Asger HVID, and singer Marie HANSEN (the last two both of Traening) who make up the circle around Sfu·ma·to. It is also these three whom who collaborated in the recording of this EP last year, before RO set sail for the South of France. The EP - it's title means "foreplay" - is meant to be a taste-whetter for a future album of outtakes, B sides, and other obscure material. In terms of content, we're predominantly - Geiger Magazine

Nu om stunder kan snart sagt alt lægges ind under overskriften “independent”: Dyrt betalte managers, svimlende salgstal, multinational pladeselskabsopbakning og årelange produktionsperioder er i hvert tilfælde ingen hindring længere. Og vel er et band som f.eks. Radiohead uafhængigt i ånden - men forretningsmæssigt set også den type orkester, 70'ernes første konsekvente DIY-ideologer, som lagde grunden til nutidens indie-scene, ville have nydt at bombe med molotov-cocktails. Af samme grund er det glædeligt at kunne konstatere, at især nutidens brænder-teknologi og åbne produktionsmæssige mentalitet har gjort det muligt for næsten hvem som helst at udsende hvad som helst selv - og at en helt ny generation af DIY-labels benytter sig af det med ofte ganske blændende resultater. Bevares: Det sker da også, at folk fejler helt gudsjammerligt - at den interne kvalitetskontrol kortslutter. Men så igen: Gør den dét, er det ikke alverden, der hører det - og er materialet i orden, kan selv den mest obskure udgivelse åbne døre for én. Samtidig sikrer man sig, at man kan forfølge selv sine mærkeligste indfald kompromisløst, hvilket selv et typisk såkaldt independent-selskab næppe ville tillade én - og man behøver vel knapt at antyde, hvilke dividender dén mulighed overordnet set kaster af sig hvad angår innovation og musikalsk mangfoldighed.

Ét af det danske DIY-labels, der har gjort sig mest bemærket gennem de seneste år, er københavnske Purderous Magina Records, som bestyres af Lars Ro - og i virkeligheden er et lille multimedie-selskab, som også gør sig indenfor bl.a. bogproduktion. Ro har personligt både virket som forfatter og billedkunstner - og blot som musiker kommer han langt omkring, idet han pt. er medlem af grupperne Obstinate Esther, pa'vo'yi'JAH og Navratilova.

Ros vigtigste musikalske satsning i de seneste år har dog været workshoppen Sfu-ma-to, som har udsendt en pæn række lavbudget-udgivelser med skiftende line-ups. Her har han opdyrket et ofte næsten grelt no-fi udtryk, som ikke har kunnet blive skrabet og primitivt nok. Projektets første album, The Future Lies in Darkness (2000), var således en sammenstykning af en bunke lånte radiooptagelser og en række indspilninger, gruppen selv havde foretaget på en håndholdt båndoptager. Med Shards of Ancient Suns, som er udsendt af Purderous Magina i samarbejde med Christan Kanns Bloated Sasquatch Beer Theatre Audio-mærke, har gruppen faktisk ”solgt ud”: Den har benyttet sig af firesporet optageudstyr - og endvidere rundet pladen af med to live-optagelser i en helt mistænkeligt god lydkvalitet!

Shards of Ancient Suns er faktisk en retrospektiv udgivelse på den måde, at den opsamler materiale fra årene 1999 og 2000, hvor Ro var bosat i Californien og jammede med en længere række lokale musikere. Tro mod gruppens workshop-karakter synes opstillingen da også at have skiftet fra indspilning til indspilning - og man véd derfor aldrig helt, hvem der laver én bøf her og brillerer dér. Og bøffer er der en del af - selvom pladen, med sin ”slikkede” firespors-teknologi, mere er lo-fi end decideret no-fi. Ro har også denne gang bevidst fravalgt at rette fejl, korrigere tempi og lave nye optagelser: Han sværger kompromisløst til det rå og spontane. Befriet som pladen derfor er for overflødigt glitter af enhver art, er det da også først og fremmest gejsten og kvaliteten af sangmaterialet, der skal hive stikket hjem.

Heldigvis må man også konstatere, at disse ting i lange stræk ikke fejler noget. ”Spinning” er - uanset de lettere skrålende backing-vokaler og et tempo, der er så løst at det til sidst falder helt fra hinanden - en lille luftig, country-inspireret perle, som man egentlig godt forstår, at Dave fra Godspeed You Black Emperor!, ifølge Purderous Maginas hjemmeside, har haft snurrende på sit anlæg. Det samme gør sig gældende med det velskrevne sadcore-studie ”Staring Into Nothing”, der emmer af tilbagelænet melankoli. Og af live-optagelserne udmærker ”Lamps and Giftshops” sig ved at være en faretruende storby-rapport, der hen imod slutningen skrues op i et spændstigt, gnistrende samspil.

Den egentlige akilleshæl ved Shards of Ancient Suns er imidlertid, at det ikke er altid, kvaliteten og den spontane energi brænder lige stærkt igennem - og i de tilfælde sidder man slet og ret tilbage med en ikke særligt bemærkelsesværdig musik, der er indspillet i en ikke særligt bemærkelsesværdig form på et alt andet end bemærkelsesværdigt udstyr. For at kunne overleve lo-fi trippet med værdigheden i behold skal grundmaterialet være i orden. Det er det ganske enkelt ikke på live-nummeret ”Arabesque”, der ender med at blive en retningsløs opvisning i bleg syrerock. ”Police & Thieves” kunne have været en glimrende coverversion af Lee Perrys og Junior Murvins klassiker, hvis holdet bag indspilningen havde turdet at spille kraftigere igennem - men magien indfinder sig ikke som den burde. Og hvad angår ”Solitude” er det temmelig svært at bedømme kvaliteten af den unde - Geiger Magazine