Tako Lako
Gig Seeker Pro

Tako Lako

Copenhagen, Capital Region, Denmark | MAJOR

Copenhagen, Capital Region, Denmark | MAJOR
Band World Alternative

Calendar

Music

Press


"Berlin Music Week 2012"

"Tako Lako, the clear highlight of the festival" - Scene In The Dark


"Lille Vega 2012"

"Balkan beat as it should be"

By Allan Mutuku-Kortbæk
***** (5 stars out of 6); May 11 at Lille Vega

Tako Lako dug up some good tunes at Friday's show (Photo: Christian Hjort)
Balkan music is often uncouth and rough around the edges, but it’s ultimately a music genre that's licensed to thrill, every time. The big news in town on Friday evening was that the kings of the Balkan scene, Brooklyn-based group Balkan Beat Box, were performing at Pumpehuset in what must have been an epic show. Yet Denmark's own Balkan favourites, cult heroes Tako Lako, were also stealing their share of the headlines at the same time, playing to a sold-out Lille Vega in a concert that proved why MTV has declared them as one of Denmark’s potentially biggest stars.

Tako Lako have had the honour of performing at both Glastonbury and Roskilde Festival, and with their debut album, Through The Mud, set to drop in August, one can only expect bigger and better things from them this year. Led by charismatic lead vocalist Ognjen Curcic, they took to the stage before a salivating crowd and immediately got into a party mood, primarily playing songs off their 2009 EP, Kickstart. It's always nice to see a band that enjoy themselves on stage, without really making a concerted effort to do so. This was certainly true of Tako Lako, who were having an absolute ball on Friday night, bursting with energy and enthusiasm that spread rather contagiously to the audience.

An interesting twist to the concert was the brief appearance of three-time Danish MC fight night master Pede B towards the end. The combination of raw hip-hop and raunchy Balkan, though only for a handful of songs, went down very well with the audience, who were responsive and cheery throughout the show. Turntablist genius DJ Noize, was also on hand to spark things up with his mixing skills, adding yet another dimension to Tako Lako's psychedelic gypsy beats universe.

Though Tako Lako only played for a brief hour, it is clear that this a band with immense potential and plenty of accessibility. Their Balkan-infused tracks draw from a wide range of underground influences, and their on-stage collaborations with all manner of musicians from other disciplines gives them an edge over many bands at the moment. If Friday's concert is anything to go by, Tako Lako may well and truly be one of the best bands in Denmark at the moment.

(5/6) - The Copenhagen Post


"Roskilde Festival 2009"

Den fest, som Tako Lako spillede op til, ville aldrig stoppe, hvis det stod til publikum, og selvom solen var gået ned bag nogle træer bag scenen, steg temperaturen betydeligt under den blå pavilion.

Da klokken rundede 21 havde teltet længe været fyldt, og publikums hungren efter musik havde kastet gevaldig applaus af sig under lyprøven. Bagude begyndte folk også at stå tættere, og så brød helvede løs!

De tidligere Emergenza-vindere indtog scenen og der blev lukket op for den helt store klezmer-pose, der, udover klare referencer til balkan, også bød på afstikkere til hiphoppens-, electronicaens-, punkens- og dubbens verden. Og denne cocktail gik lige i publikums rytmemuskler, så de - ligesom musikerne - hoppede, dansede, klappede og kastede håndtegn hele koncerten igennem.

Små 40 minutter inde i koncerten blev sidste nummer varslet, lidt tidligt, og der blev råbt på mere og der blev danset ekstra vildt under dette 'formelle' sidste nummer, for som så sikkert som amen i kirken, blev det efterfulgt af 10 minutters ekstra musik, hvor temperaturen nåede nye højder.

Da den sidste tones genklang havde forladt teltet og Tako Lako ligeså, stod man med fornemmelse af, at dette multietniske ensemble kunne have fortsat natten ud, eller i alle fald et par numre endnu - der var jo ingen andre bands der skulle spille efter. Alligevel kunne man ikke lade være med at forlade scenen gennemblødt af sved og med et lille smil på læben - sulten efter mere...

(5/6) - Bandbase


"Roskilde Festival 2009"

Tako Lako, 01.07.09, 21.00, Pavilion Junior
Tako Lako betyder direkte oversat fra serbisk noget i retning af ‘that easy’, og det navn må man sige, bandet levede op til, for det virkede i sandhed fuldstændig, som om det var den letteste sag i verden at starte en balkanrocket fest på Pavillion Junior onsdag aften klokken 21.

Tako Lako forstod virkelig at grille den store menneskemasse, der havde søgt adspredelse ved pavillionen, og da solen havde gjort det meste af forarbejdet, bestod opgaven ganske enkelt i at få folk til at danse, hvilket var en udfordring, Tako Lako ret instinktivt gik til med krum hals.

Det syv mand store band, der bl.a. spiller på klarinet, violin og harmonika tilsat tunge trommer og lidt hiphoppet »tra-la-la«, havde det hele under kontrol, da de spassede ud i højt humør, og publikum havde på ingen måder svært ved at følge trop og give lods. Den smukke harmoni, der opstod band og publikum imellem, varede alle 55 minutter, og havde man ikke vidst bedre, kunne man sagtens foranlediges til at tro, at man var til stede ved en Kaizers Orchestra-koncert på Arena-scenen, så tætpakket både fysisk og stemningsmæssigt var det.

Det glade udtryk var en vindende faktor, da det virkede, som om det var lige, hvad folk havde brug for efter de mange sumpede timer i lejrmiljøet.

Selviscenesættelsen fra frontmand Ognjen Curcic var også med til at skabe den instinktive fest, da han efter få numre forkyndte, at han kom fra »a very fucked up family,« hvorefter der fulgte diverse oplysninger om hans familiære relationer, krydret med lidt trommer, hvilket gav en vis form for tilpasset suspense, der hverken blev trukket for langt ud eller føltes malplaceret. I det hele taget var det opbyggende element hele tiden til stede, og publikum stod til stadighed bristefærdige, klar til at svinge sig rundt i hoppegyngen, hvilket de heldigvis også havde rig lejlighed til at gøre.

Kort sagt var Tako Lako det perfekte band til at skabe en flyvende overgang til festivalens egentlige program, og det ville ikke have gjort noget, hvis koncerten havde varet en halv time mere. (JH)

(5/6) - Undertoner


"Roskilde Festival 2009"

Tako Lako, 01.07.09, 21.00, Pavilion Junior
Tako Lako betyder direkte oversat fra serbisk noget i retning af ‘that easy’, og det navn må man sige, bandet levede op til, for det virkede i sandhed fuldstændig, som om det var den letteste sag i verden at starte en balkanrocket fest på Pavillion Junior onsdag aften klokken 21.

Tako Lako forstod virkelig at grille den store menneskemasse, der havde søgt adspredelse ved pavillionen, og da solen havde gjort det meste af forarbejdet, bestod opgaven ganske enkelt i at få folk til at danse, hvilket var en udfordring, Tako Lako ret instinktivt gik til med krum hals.

Det syv mand store band, der bl.a. spiller på klarinet, violin og harmonika tilsat tunge trommer og lidt hiphoppet »tra-la-la«, havde det hele under kontrol, da de spassede ud i højt humør, og publikum havde på ingen måder svært ved at følge trop og give lods. Den smukke harmoni, der opstod band og publikum imellem, varede alle 55 minutter, og havde man ikke vidst bedre, kunne man sagtens foranlediges til at tro, at man var til stede ved en Kaizers Orchestra-koncert på Arena-scenen, så tætpakket både fysisk og stemningsmæssigt var det.

Det glade udtryk var en vindende faktor, da det virkede, som om det var lige, hvad folk havde brug for efter de mange sumpede timer i lejrmiljøet.

Selviscenesættelsen fra frontmand Ognjen Curcic var også med til at skabe den instinktive fest, da han efter få numre forkyndte, at han kom fra »a very fucked up family,« hvorefter der fulgte diverse oplysninger om hans familiære relationer, krydret med lidt trommer, hvilket gav en vis form for tilpasset suspense, der hverken blev trukket for langt ud eller føltes malplaceret. I det hele taget var det opbyggende element hele tiden til stede, og publikum stod til stadighed bristefærdige, klar til at svinge sig rundt i hoppegyngen, hvilket de heldigvis også havde rig lejlighed til at gøre.

Kort sagt var Tako Lako det perfekte band til at skabe en flyvende overgang til festivalens egentlige program, og det ville ikke have gjort noget, hvis koncerten havde varet en halv time mere. (JH)

(5/6) - Undertoner


""Through the Mud" - Album review"

I 2008 vandt Tako Lako den danske og skandinaviske udgave af Emergenza. Siden da har bandet spillet utallige koncerter, heriblandt Roskilde Festival, Spot Festival og Glastonbury Festival. Via deres entusiastiske og veludførte liveshows har de åbnet øjne og ører hos musikinteresserede i ind- og udland, og derfor er det formentlig til stor glæde for mange, at deres debut-lp, Through the Mud, nu er udkommet. Der er i hvert fald god grund til at være glad, for her lukker de os nemlig ind i det magiske Balkan-univers, som de på fornem vis præsterer live. Alle toner emmer af liv, nerve og spilleglæde, også selvom teksterne er dystre og eftertænksomme.

“Rupa Je Rupa 3.0? (dansk: hul er et hul) bliver der sunget på første track, hvor lyrikken udelukkende er på serbisk. Deres forsanger Ognjen Curcic har da også serbiske rødder, og det høres tydeligt på den kraftige accent, som hans ophav har givet ham. Der bliver rullet godt på r’erne, og de engelske gloser bliver på smukkeste vis skævvredet lidt. Imens Curcic’ vokal folder sig ud, er selve lydbilledet harmonika, trommer, klarinet og bas i en stor symfonisk masse. Det hele lyder lidt som et succesfuldt cirkus i fuld vigør, men under den glade overflade gemmer der sig mørke tekster om Curcic’ eget turbulente liv i Serbien og en periode med depression.

Tristessen og alvoren går igen i “Regards From Serbia”. Med klarinet, maracas, harmonika og hult lydende trommer rocker sangen tonsende derudaf. Tre minutter inde i nummeret sker der dog et tydeligt skift. Tempoet skrues helt ned, og sagte violin høres, mens en kvindestemme skriger med raslende glas i baggrunden. Sangen stiger så igen med taktfaste darabuka-slag, og det hele slutter, der hvor det startede: med fest og farver. Men lige så løssluppen som lyden er, lige så tung og dyster er teksten. »Bombs,« »soldiers« og »fight« er blandt de ord, der klæber sig til ørerne.

Der er lidt mindre gang i den i albummets bedste nummer, den flotte sjæler “The Rest of Us”. Her får Curcic’ unikke vokal masser af plads at boltre sig på, og det klæder sangen. Harmonikaens lyse toner breder sig, mens Curcic’ desperate stemme synger. Senere kommer en violin til, og det hele virker som en planlagt sjæler. Men Tako Lako kan man aldrig rigtig regne med, og efter tre minutter begynder en saxofon at trutte, og darabuka-trommens hule slag sætter fart på. Et skifte, der faktisk bibeholder den flotte lyd og triste stemning.

Tako Lako betyder på serbisk “så let”, og nogle gange ville man også ønske, at deres lyd var lidt lettere i det. I titelsangen bliver lydbilledet for ens og forudsigeligt trods de mange instrumenter og en rocket guitars indtræden. Det samme sker i afslutningsnummeret “Wait in Line”, der bestemt ikke er dårligt, men det løfter sig aldrig rigtig på grund af den lidt for ensformige lyd. Der er ellers herlige temposkift og et dynamisk drive med masser af tromme og saxofon.

Selvom Tako Lako kun har en ep (Kick Start fra 2010) bag sig, før de udsendte Through the Mud, er deres lyd meget moden, og deres udtryk er meget klart. Og det er lige meget, om det er på den mindre rockede “Silicone Buzz” eller den hektiske “The Fate” – intentionerne er utvetydige: Bandet spiller, fordi de elsker det, og de mørke tekster skal påvirke lytteren. Tako Lako er et modigt band, der tør stå ved sin lyd, også selvom den er meget cirkuspræget og til tider lidt gumpetung.

(4.5/6) - Undertoner


"Roskilde Festival 2009"

I tv-koncepter, der involverer musik og publikum, skiller det danske publikum sig ud: De klapper på et og tre og dræber dermed al rytmik, fremdrift og energi i musikken.

Onsdag aften var det op til Tako Lako at give publikum en lektion i rytmisk fornemmelse, og hvad kunne være bedre til det end deres folkemusikalske bastard af balkan, disco, hiphop og dub.

Det tog et minut, før Pavillon Junior blev det varmeste sted nord for Balkan, og det skyldtes først og fremmest bandet, der forstod at lade publikum feste med. Det var en af den slags all-in-koncerter, hvor publikum selv er lige så stor en del af det showet. En interaktiv koncert i form af råb, sang, hop og dans. Bandet leverede rytmerne, mens forsanger Ognjen Curcic gav den som sprechstallmeister og festdomptør.

Faldgruben er, at det bliver mere kollektivt hoppeshow end musikalsk oplevelse. Koncerten var da også bedst, når de folkemusikalske skalaer blev løbet op ad uvante sammensætninger som funk-disco, conga-trommeri, saxofon og Jamaica-bas.

Det skal dog ikke ligge noget band til last, at det pisker en stemning op. Og det gjorde Tako Lako, mens de gav en syngende lektion i at klappe, hoppe og råbe på alt andet end et og tre.

(4/6) - Soundvenue


"Spot Festival 2012"

Det er ikke længere et band, der er en del af balkan bølgen. De sætter derimod standarden for, hvordan balkan musik lyder. Fantastisk. Eminent. Uden beskrivelse. Der var en kæmpe kø udenfor Blackbox på Godsbanen, og det var der en grund til.

Det var non stop dans fra start til slut. Der var gæsteoptrædene på scenen i form af DJ Noize og Pede B: genialt. Det gav showet et ekstra boost. Publikum havde lyst til at deltage i festen.

Senere mødte jeg et par stykker fra bandet – og ja, hun er ligeså smuk i virkeligheden.

(6/6) - Overspring.dk


"Spot Festival 2012"

Det er ikke længere et band, der er en del af balkan bølgen. De sætter derimod standarden for, hvordan balkan musik lyder. Fantastisk. Eminent. Uden beskrivelse. Der var en kæmpe kø udenfor Blackbox på Godsbanen, og det var der en grund til.

Det var non stop dans fra start til slut. Der var gæsteoptrædene på scenen i form af DJ Noize og Pede B: genialt. Det gav showet et ekstra boost. Publikum havde lyst til at deltage i festen.

Senere mødte jeg et par stykker fra bandet – og ja, hun er ligeså smuk i virkeligheden.

(6/6) - Overspring.dk


""Through the Mud" - Album review"

Modigt orkester indfrier forventningerne

Der har været en speciel vibration i luften, når man har snakket om Tako Lako i de sidste år. Deres ep gav lyst til mere, og deres liveshows havde selvsagt masser af referencer til Balkanbølgen, men der var også noget andet. Noget nyt. Sådan er det fortsat med dette fine album.

Forsanger Ognjen Curcic synger fortrinsvis på engelsk, og kan minde om – af alle – en Tony Hadley fra firserbandet Spandau Ballet. Når han da ikke tager fra på numre fra sin oprindelige kultur, specielt Rupa Je Rupa, som har været et kulthit i nogle år. Men det er først og fremmest det samlede værk, der gør forskellen. Tako Lako tør være anderledes og har skabt et medrivende album, der må fortsætte deres opstigen på det internationale marked.

Det ene fede nummer afløser det andet, og vi har med et band at gøre, der har en helt egen stil – om end med en vis skæven til kollegaer som Shantel – som indebærer gyngende reggae og svimlende polkature over stok og sten.

Superskive fra de danske himmelstormere.

(5/6) - GAFFA


""Through the Mud" - Album review"

Tako Lako har gjort sig bemærket landet over med deres ekstatiske liveshows – men kan de så også fungere, når man ‘bare’ lytter til dem? Tro mig, det kan de!

Det glade balkanband åbner debutalbummet ‘Through the Mud’ med ‘Rupa Je Rupa’ – albummets eneste sang på forsanger Ognjens modersmål, serbisk. En lækker, og charmerende start, med et nummer der har fulgt bandet fra dets spæde start.
Allerede nu bliver jeg nødt til at krybe til korset, og indrømme at det er mig meget svært at undlade at nævne blot et enkelt nummer. Dette skyldes simpelthen at de hver især rummer unikke elementer, som er med til at skabe en fantastisk helhed.. Derfor beder jeg jer bære over med mig – det har været noget af en opgave ikke at skrive en hel roman.

Tempoet sættes ned, når vi får ‘Regards from Serbia’, og man omfavnes af en dyster harmonika, og et tungt, lækkert beat. Vi bevæger os videre i et afrobeat, når historien om en deprimeret loverboy, brager løs: ‘Grimeboy feat Swaggerin’ African’. Her får Tako Lako besøg af Negash Ali, som virkelig giver hele albummet et anderledes, lækkert touch,der passer perfekt til stemningen – og det, selvom rap ikke er det Tako Lako bevæger sig mest i.
I grunden er det faktisk lige præcis der Tako Lako overrasker, for albummet er vældig modigt. Ikke hvad man ligefrem ville forvente af et så festligt band – det kræver fordybelse og indlevelse. (Pas dog på, det kan være svært at slippe igen!)

En lidt ironisk stemning opbygges på albummets eneste “kærlighedssang”: ‘Soul, Heart Magic Bag’. Denne ironi opbygges specielt hen mod slutningen, med et massivt strygerorkester, og det er et nummer jeg godt tør erklære for det mest catchy nummer på hele pladen – det er voldsomt lækkert!
Skal vi danse? Rygtet går på at ‘The Fate’ får jorden på festivalpladserne til at gynge adskillige gange. Med dets dancehall-inspirerede beat, tror jeg gerne på det – hvem kan måske sidde stille til det? Nu når du er oppe, får du lov til at opleve albummets mest skrøbelige moment: ‘The Rest Of Us’. Drømmende violin, støvet harmonika og forførende vokal – og lige inden du forfalder til fuldkommen trance, river Tako Lako dig rundt, og giver dig mulighed for fuldstændig at gakke ud.
Endnu en sving om er mulig, når titelnummeret kæler for dine øregange, lige inden albummet rundes af med ‘Wait in Line’. Desværre er det ikke en kø jeg gider vente i, og det til trods for en lækker featuring af rumænske cimbalom-virtuos George Mihalache – nummeret er lidt for alvorlig en slutning for mig.

Det er rigtigt, at ‘Through the Mud’ er et modigt debutalbum, da det, i forhold til deres live-shows, ikke kun er festen der kommer i første række. Det er også rigtigt at albummet kræver fordybelse og indlevelse, men når det så er sagt, skal der ikke særlig meget fordybelse til, før man er solgt! Albummet spænder bredt over genrer, og kaster dig gennem et væld af stemninger. Deres ‘psychedelic gypsie beats’ er fantastisk på en scene, men fungerer så sandelig også hjemme i stuen.
‘Through the Mud’ er simpelthen et brag af et succes-debutalbum!

(5/6) - Bands of Tomorrow


""Through the Mud" - Album review"

Tako Lako har gjort sig bemærket landet over med deres ekstatiske liveshows – men kan de så også fungere, når man ‘bare’ lytter til dem? Tro mig, det kan de!

Det glade balkanband åbner debutalbummet ‘Through the Mud’ med ‘Rupa Je Rupa’ – albummets eneste sang på forsanger Ognjens modersmål, serbisk. En lækker, og charmerende start, med et nummer der har fulgt bandet fra dets spæde start.
Allerede nu bliver jeg nødt til at krybe til korset, og indrømme at det er mig meget svært at undlade at nævne blot et enkelt nummer. Dette skyldes simpelthen at de hver især rummer unikke elementer, som er med til at skabe en fantastisk helhed.. Derfor beder jeg jer bære over med mig – det har været noget af en opgave ikke at skrive en hel roman.

Tempoet sættes ned, når vi får ‘Regards from Serbia’, og man omfavnes af en dyster harmonika, og et tungt, lækkert beat. Vi bevæger os videre i et afrobeat, når historien om en deprimeret loverboy, brager løs: ‘Grimeboy feat Swaggerin’ African’. Her får Tako Lako besøg af Negash Ali, som virkelig giver hele albummet et anderledes, lækkert touch,der passer perfekt til stemningen – og det, selvom rap ikke er det Tako Lako bevæger sig mest i.
I grunden er det faktisk lige præcis der Tako Lako overrasker, for albummet er vældig modigt. Ikke hvad man ligefrem ville forvente af et så festligt band – det kræver fordybelse og indlevelse. (Pas dog på, det kan være svært at slippe igen!)

En lidt ironisk stemning opbygges på albummets eneste “kærlighedssang”: ‘Soul, Heart Magic Bag’. Denne ironi opbygges specielt hen mod slutningen, med et massivt strygerorkester, og det er et nummer jeg godt tør erklære for det mest catchy nummer på hele pladen – det er voldsomt lækkert!
Skal vi danse? Rygtet går på at ‘The Fate’ får jorden på festivalpladserne til at gynge adskillige gange. Med dets dancehall-inspirerede beat, tror jeg gerne på det – hvem kan måske sidde stille til det? Nu når du er oppe, får du lov til at opleve albummets mest skrøbelige moment: ‘The Rest Of Us’. Drømmende violin, støvet harmonika og forførende vokal – og lige inden du forfalder til fuldkommen trance, river Tako Lako dig rundt, og giver dig mulighed for fuldstændig at gakke ud.
Endnu en sving om er mulig, når titelnummeret kæler for dine øregange, lige inden albummet rundes af med ‘Wait in Line’. Desværre er det ikke en kø jeg gider vente i, og det til trods for en lækker featuring af rumænske cimbalom-virtuos George Mihalache – nummeret er lidt for alvorlig en slutning for mig.

Det er rigtigt, at ‘Through the Mud’ er et modigt debutalbum, da det, i forhold til deres live-shows, ikke kun er festen der kommer i første række. Det er også rigtigt at albummet kræver fordybelse og indlevelse, men når det så er sagt, skal der ikke særlig meget fordybelse til, før man er solgt! Albummet spænder bredt over genrer, og kaster dig gennem et væld af stemninger. Deres ‘psychedelic gypsie beats’ er fantastisk på en scene, men fungerer så sandelig også hjemme i stuen.
‘Through the Mud’ er simpelthen et brag af et succes-debutalbum!

(5/6) - Bands of Tomorrow


"Danmarks Grimmeste Festival 2012"

Som liveanmelder må man ofte betjene sig af genrebetegnelser for at formidle hvad det var man oplevede på scenen. Det er desværre - eller heldigvis - ikke muligt at rubricere det jeg hørte på Skovscenen lørdag aften i nogle af de kasser, jeg kender. Den dynamiske septet Tako Lako udgør simpelthen en pertriskål for alle tænkelige beats, lyde og følelser, der blandes og kanaliseres ud som Tako Lako-musik, eller det de selv kalder "Phychedelic Gypsy Beat".

Undergrunds-hype

Tako Lako har efterladt sig et spor af benovede anmeldere og ekstatiske koncertgængere overalt hvor de har spillet siden de startede bandet i 2007. De har alene på deres liverenommé formået at opbygge et navn i England og Skandinavien; den foreløbige kulmination på dette var en optræden på sidste års udgave af Glastonbury Festival.

MTV har kaldt dem "the potentially biggest Danish act" og dette års optræden på Spot Festival har også bidraget til den hype og de store forventninger, der er til Tako Lakos første udgivelse, der udkommer i forbindelse med deres optræden på Danmarks Smukkeste Festival i næste uge. Titlen på den længe ventede udgivelse bliver "Through The Mud".

Gang i understellet

Tako Lako startede med at varme instrumenterne lidt op med en intro, der langsomt stigende i intensitet indvarslede aftenen første nummer, "Through The Mud". Forsanger Ognjen Curcic arriverer som en anden Luciano Pavorotti og begynder straks at kommunikere med publikum. Det er tydeligt at de første rækker foran skovscenen kender nummeret og de er helt med fra starten. Curcic er dog ikke tilfreds med denne udbredelse af budskabet og insisterer på formfuldendt cirkusengelsk på at inddrage hele den fyldte plads foran scenen.

Snart er der kontakt helt ned til de bagerste rækker, og det er sjovt at iagttage folks bevægelser til Tako Lakos musik. Det er ligesom understellet bevæger sig mere frit, og overkroppen er i markant større svingninger end hidtil set på festivalen. Allerede i det andet nummer "Overdose" sidder hele pladsen ned på jorden imens en gennemsvedt forsanger dirigerer, og Søren Stensby fyrer en violinsolo af fra scenekanten.

Forrygende liveorkester

Det er et rutineret liveband, der står på scenen, og selvom det er de store armbevægelser fra forsangeren der er de mest iøjnefaldende, så spilles der hamrende tight og sikkert på alle instrumenter, samtidig med at det virker legende let og afslappet. Det er mit indtryk, at der blev jammet og leget en del, selvom arrangementerne er ret komplekse.

Hele bandet deltog i festen, dels med spektakulære soloindslag, men også med kædedans og andre festlige indslag. Rytmesektionen Dynnesen og Køppen sikrede kompetent at bunden swingede, dog synes jeg bassen indimellem blev så dyb og forvrænget at den var vanskelig at fornemme som andet end en brummen.

Flere numre spillede over i hinanden og var lidt svære at adskille for mig, men den sætliste der er noteret her burde holde, da den kommer fra bandet selv. De 45 minutter var meget hurtigt forbi for mig, og det var de tilsyneladende også for Tako Lako, der desværre ikke kunne nå at spille ekstranumre.

Stjerneuddelingen er forholdsvis nem i dette tilfælde, da konferencier Per Vers efter koncerten lavede en afstemning om, hvorvidt publikum synes koncerten havde været god. Der var rigtig mange hænder i vejret, og jeg må blot konstatere, at Tako Lako levede op til de høje forventninger, og kvittere med 5 stjerner. Den sidste stjerne havde nok krævet en genkendelsesglæde ved numrene hos undertegnde, men den kommer næste gang, når debutpladen er udgivet.

(5/6) - GAFFA


"Spot Festival 2011"

Så let kan det gøres

Dansk Balkan lyder måske ikke som noget specielt vellykket koncept. Men det er det. Det er faktisk så usandsynlig vellykket, at dansk-serbiske Tako Lako har fyldt VoxHall op, før de er færdige med andet nummer i et alt for kort sæt. Tako Lako betyder "Så let kan det gøres", men det, de udfolder på scenen de næste 45 minutter, ville ikke være let for ret mange andre bands.

Jeg stiftede selv bekendtskab med Tako Lako for nogle år tilbage, da de spillede på Pavilion Junior, på Roskilde Festival. Siden da har de ligget og ulmet i mit baghoved, som en kløe, jeg ikke kunne nå, men nu får jeg endelig muligheden for at gøre noget ved den. Den stopfyldte sal har klare forventninger, og jeg tror, at man uden at overdrive kan sige, at det eneste, publikum kan klage over, er at koncerten slet ikke er lang nok.

Bombastisk og psykedelisk Balkan

Skal vi gå ind i det tekniske ved Tako Lako, er der ikke en finger at sætte på noget. Musikerne er ovenud kompetente, frontmand Ognjen Curcics vokal løfter taget, og der er intet at udsætte på lydmandens arbejde. Balkan er bestemt ikke den nemmeste form for musik at begive sig ud i, men i aften ser vi nøjagtigt, hvordan genren skal skæres.

Faktisk vil jeg driste mig til at sige, at dette er en af de mest veludførte koncerter, jeg nogensinde har overværet. Det er en af de eneste koncerter, jeg har været til, både i og uden for jobbet som anmelder, hvor jeg har haft lyst til at hoppe op på scenen og være med i festen, der foregik deroppe. Jeg står hele tiden og ønsker, at jeg havde alle, jeg holder af, med mig i salen, så jeg kan dele oplevelsen med dem. Og så har jeg ikke lyst til, at koncerten stopper, før solen står op igen.

Curcic beskriver selv Tako Lakos musik som "bombastisk og psykedelisk Balkan", og det er ganske præcist. Man er ude af stand til at stå stille, så længe musikken spiller, og når Curcic lægger op til fællessang, følger alle trop.

Hvis bare der var mere plads at skrive på

Jeg skulle hellere end gerne fortsætte lovprisningerne. Tako Lako træder ikke ved siden af så meget som en enkelt gang, og var der mere plads, fortsatte jeg gerne, indtil jeg fik seneskedehindebetændelse. Jeg vil afslutningsvis bare sige, at var du ikke på VoxHall til Tako Lako, så gik du glip af noget stort.

(6/6) - GAFFA


""Through the Mud" - Album review"

Det Dansk serbiske balkan band Tako Lako er efter lang tids succes med live optrædener nu klar med deres debut album. Albummet hedder ”Through the mud” og kan købes globalt fra d. 9. August.

Deres koncerter har været båret af en høj energisk og ekstremt festlig stemning. Blandet med det høje musikalske niveau og de dansevenlige rytmer har koncerterne både været en succes blandt publikum og anmeldere.

Mine forventninger var derfor også høje da jeg for første gang skulle lytte albummet igennem. Allerede fra starten sætter trommerne af sted i en skarp og lækker danserytme, og da resten af bandet er kommet på begynder højre ben at hoppe ustyrligt med i takt.

Det er en virkelig flot og medrivende musikalsk rejse man bliver hevet med på, og alle numre er komponeret med en fantastisk balance og dynamik.

Stemningen på pladen er meget dyster og psykedelisk, men sammen med den festlige stemning fra de insisterende balkan grooves skaber det en helt anden dyb og meget unik feel.

Alt det musikalske er fremført i virkelig flot stil. Dynamikken i bandet virker harmonisk og naturlig, og vokal præstationen er med sin meget specielle og karakteristiske klang et perfekt krydderi. Man kan sagtens høre bandet har styr på deres balkan traditioner, det er den ægte vare.

Selvet mixet på pladen er også lavet virkelig godt. Lyden og afstemningen af de forskellige instrumenter afspejler at håndværket er gennemarbejdet og velovervejet.

Bandet har bevist at det sagtens kan lade sig gøre at hive den unikke og intime stemning hjem fra spillestederne, og denne plade er stemningsmæssigt og musikalsk set uendeligt mange afspilninger værd.

Selvom den nu kører på rundfart for over tiende gang på min afspiller er jeg stadig tryllebundet til hvert enkelt værk, og jeg vil anbefale alle, balkan freak eller ej at give den en chance.

alt i alt en super god CD der på trods af den meget specielle genre har potentiale til at ramme bredt, derfor tildeler jeg den 5 meget fortjente elefanter.

(5/6) - Overspring.dk


"Tako Lako"

Vild Balkanfest fra københavnske himmelstormere

Under betegnelsen Tako Lako's Gypsy Playground Vol. 1 & 2 har det københavnske orkester gang i en fest, hvor det karismatiske ensemble har forskellige gæster. Fredag var det kapaciteter som dansk-makedoneren Bjonko Stosic og rumænskfødte George Mihalache på henholdsvis klarinet og cimbalom, og lørdag flytter festen ind i storbyen med helt andre beats og udtryk på menuen. Og med Tako Lako som base skal jeg lige hilse at sige, at der er noget at komme efter. Og det var sin prøvelse at opleve bluesen ude ved indgangen - fra alle dem som kom med forventningerne i øjnene for at få beskeden om, at der var udsolgt. Og tro mig, god Balkantråd er virkeligt noget rigtigt mange går langt efter i disse år.

Det er gået hurtigt for orkestret, som med Ognjen Curcic, Amagerdreng med serbiske rødder, har en frontmand, som virkelig forstår kunsten at få en fest op at køre. Og det er altså en intelligent stil, orkestret lægger for dagen, for, okay, der er da stærke hilsner til Balkanpoppens store, så som Shantel, men alligevel dropper Tako Lako klichéerne og spiller en egen særdeles funky hybrid, hvor violinisten og saxofon- og klarinetspilleren har en iver og opflammethed i blikket, som nærmere fører undertegnede over Atlanten og siger Arcade Fire, og når der så sættes ind med de dybt funky basgange affyret fra 1970'ernes fede amerikanske funkgrupper, men også tager afsæt i noget seriøs 2-tone ska, som siger Brixton og Birmingham og Handsworth Revolution, så må man forstå, at der virkelig er noget helt nyt at hente her.

Alligevel er det et Balkanband, som har formået at gro i Københavns sindssygt frugtbare atmosfære, hvor den ene fede unge musiker efter den anden synes at komme op og give los i fede udtryk. Ligesom var fedt at se Bjonko og hans band, hvor Mikkel Hornsnæs på trompeten hele tiden udvikler spektret, og Bjonko selv gav nogle prøver på den klarinet, som har medvirket til at gøre hans eget orkester til et andet band med udgangspunkt i hovedstaden, som kommer ud over kanten, når der skal danses polka.

Faktisk er Tako Lakos eneste svaghed, at jeg stadig mangler den der rigtigt memorable melodi, som jeg synger igen og igen, når jeg går fra festen. Det er det en Shantel kan, og der synes at være så lidt, der skal til, før dette orkester med de store armbevægelser, den karismatiske udstråling og den eventyrlige livslyst og evne til at spille langt, langt ud over kanten, for alvor kan blive store.

Fed aften på Global. Der bliver kø i indgangen igen i aften.



- GAFFA/ Torben Holleufer


"Tako Lako til Glastonbury"

Tako Lako til Glastonbury

De syv danskere spiller på verdens største festival i slutningen af juni

Af Morten Gottschalck
Foto: Pressefoto
Det er kun omkring et halvt års tid siden, at det danske balkanorkester Tako Lako trådte ind på den engelske musikscene, men allerede nu har københavnerne sikret sig en plads til en af de mest eftertragtede festivaler i verden.

De seks mand og den ene kvinde vandt den danske og skandinaviske finale i Emergenza '08, og det lykkedes også at nå finalen i KarriereKanonen '09, hvilket udløste en koncert på Roskilde Festival samt Copenhagen Jazz Festival. I 2010 udsendte de "Kick-Start EP", og blev af MTV udråbt til "et af Danmarks potentielt største upcoming navne". Orkestret har desuden optrådt på de britiske festivaler Big Chill på grænsen til Wales, samt Bestival på Isle of Wight. Det virker derfor meget naturligt at forsøge skridtet op i verdensklassen til sommer.

Tako Lako får god mulighed for at brage igennem til den enorme engelske festival, for de godt 150.000 billetter til verdens største festival er allerede solgt. Festivalen byder også på alt mellem U2, Norah Jones, Snoop Dogg over til Julian Casablancas og The Stranglers, der kan opleves over fem dage i slutningen af juni.

Har man ikke allerede sikret sig billetter til Glastonbury, eller synes man bare bedre om vejret i Dannevang, spiller Tako Lako i Aarhus på Atlas fredag d. 8. april, samt på Pitstop i Kolding lørdag d. 9. april, og du kan købe billetter til disse og flere danske koncerter via GAFFA Live. Nye lyttere kan stifte bekendte med Tako Lakos crazy Balkanrytmer på bandets hjemmeside. - GAFFA


Discography

"Through the Mud" (Sony, 2012) - Debut Album:

01: Rupa Je Rupa 3.0
02: Regards from Serbia
03: Silicone Buzz
04: GrimyBoy
05: Soul, Heart, Magic Bag
06: The Fate
07: Basket Maker Beat
08: The Rest of Us
09: Through The Mud
10: Wait in Line

Available worldwide on: iTunes Store, Sony's Webshop, Spotify, Amazon a.o.

Various tracks from "Through the Mud" are frequently played on Danish Radio P6 as well as in World Music programs on radio stations in different European countries.
In relation to the showcase on SXSW the band also performed on live radio in Austin, TX.

"Kick-start EP" (2010):

01: Tako Je Lako (intro)
02: Overdose feat. Bjonko Stosic & Cph. Chalgija
03: Kick-start
04: Rupa Je Rupa
05: Where's My Cake?
06: The Saviour

Track 03: Kick-start has received airplay on danish national radio P3 (Denmark's biggest radiochannel)

Tracks 03 Kick-start and 05 Where's My cake have been in rotation on Danish national radio worldchannel (webradio)

Tracks: 02: Overdose feat. Bjonko Stosic & Cph. Chalgija, 03: Kick-start, 04: Rupa Je Ruap, 05: Where's My Cake? have been in rotation on rhubarbradio, UK internet radio.

Photos

Bio

With their visionary mix of trashy world beats and psychedelic gypsy tunes, the critically acclaimed Danish / Serbian act 'Tako Lako' have achieved cult status in Scandinavia and the UK. They've been named 'one of the greatest Danish upcoming acts' by MTV; and they've proven time and time again that they can deliver shows of immensely high caliber and vision. This was particularly the case at their legendary Roskilde Festival show; where thousands of festival goers became mesmerized by Tako Lako's explosive beats in ways they had never been before.

Since then, it's only been going upwards. Following a string of accomplishments, they executed one of the most critically acclaimed shows at SPOT Festival 2011, earning 6/6 stars in Denmark's most respected music-magazine. GAFFA writes; '... Actually, I'd go so far as to say that this is one of the most well-executed concerts I've ever witnessed (...)'Tako Lako' managed to fill the entirety of VoxHall before finishing their second track - and what they unfolded on stage in 45 minutes would be impossible for most bands...'

Additionally, Tako Lako have played countless shows on tour in the UK, culminating in Glastonbury Festival 2011. They have performed with Shantel & The Bucovina Club Orkestar, and 2012 has seen sold-out concerts at every turn; as well as show-stopping festival performances at Green Man Festival, BeachBreak Live, Distortion, GrimFest and SmukFest. Furthermore Tako Lako have been confirmed to play SXSW and Sziget festival 2013.

The mix of the unknown, in the form of exotic tunes inspired by the Balkans, and urban alternative genres from the underground, like dub, psychedelia and afrobeat, has always been Tako Lako's trademark. They've garnered success from this hybrid not by mixing traditional gypsy tunes with modern beats; but rather by shaping and composing everything in their own fashion from scratch. Melodies, hook-lines and beats have their own distinct personality, which are neither distinctly 'Gypsy' or 'Rock'; combined with their intoxicating live-shows, as well as their evocative presence and energy on stage, the strength and originality of their music always shines through.

Tako Lako have coined their music 'psychedelic gypsy beat'. A melting pot of fierce energetic discharges and experiments, where one track fuses intense Balkan-accordion with trashy dance hall, while another combines the epic melody with bombastic, otherworldly drums. The band's playful fusions became especially popularized in their ground-breaking live concept 'Tako Lako's Gypsy Playground' last year, where some of Denmark's most popular artists guest-starred in Tako Lako's sound-scape for two sold-out concerts in Copenhagen.

Tako Lako isn't all fun and games however, as their newly released debut album 'Through the Mud' (Sony Music, 2012) proves. Showcasing unseen experimental sides of the band, and even exploring lyrical themes of cultural identity and nostalgia within their unique musical landscape, critics call it 'magical (...) a dark and trashy gypsy-beat experience with an endlessly unique feel" (Mads Petersen, Overspring) and "a brave and truly captivating debut, which must carry them straight to international status" (Torben Holleufer, GAFFA).
The album's universal critical praise is a tremendous acknowledgement for a band that's fought an uphill battle against skeptics and hardships since the very start; 'Through the Mud' can be seen not just as an exploration of identity and musical styles, but also as an allegory of all the things the band had to go through to get to where they are today. It was a battle worth taking; with a truly bright future ahead of them, Tako Lako is a one-of-a-kind act on the alternative gypsy-beat & world music stage.