The Cille

Excerpt, in Danish:
Eller The Cille, og her nærmer vi os mainstream, som med dramatisk klaver og lys melodica udnytter luft og rum om tonerne optimalt i et jazzet nummer, der understøtter hendes vidtspændende vokal, der godt kunne være til fans af Stina Nordenstam, Tori Amos og Thomas Dybdahl. Ja, så pænt er det faktisk. - Undertoner.dk

In Danish:

At The Cille, der ikke udgives på SOPA, men indtil for nylig har været distribueret dér, er selvkritisk, fornægter sig dog ikke. Overfor undertegnede skinnede der nærmest en vis ærgrelse over de syv numre på ep’en igennem. Nuvel: De er også underproducerede. Tydeligvis demoer, der er blevet fundet gode nok til en smal udgivelse. Men hør, hvor fin, jazzet og sensitiv, hendes stemme er på ”We Have Met, But Not Kissed (Yet)”, der ellers blot består af et dunkelt, næppe anslået klaver og lidt melodica-sugen. Og bortset fra ”Transitions (1968) – en ren acapella-ting, der blot viser hendes stemmes bæredygtighed – er det den form, resten af udgivelsen har. Men fra den minimale, men flotte instrumentale indledning ”A Beginning” til de fuldt udfoldede sange ”My Funeral” (jo, det er netop tanker omkring hendes begravelse!) og ”Poetry” – et rørende studie i, når elskende ikke når hinanden – vidner alt her om et talent, der måske kan udbygges med større orkesterbesætninger osv., men allerede bærer med en egen bittersød, til tider lidt for selvhadsk sødme. ”I wish I was brilliant and cool / Made a big impression on you / But I’m just a dork (…) / And that’s just the way it is”, lyder det på det forsagte afslutningsnummer ”A Dorky Ending”. Nuvel. Du har altså allerede gjort indtryk, The Cille. Du trækker på en lang, lang tradition for international singer-songwriting, men du både står distancen og har dit eget rum. Fyld det ud med stolthed!

Translation:
"Obviously demos that have been deemed good enough for a narrow release. But listen how fine, jazzy and sensitive her voice is on "We Have Met, But Not Kissed (Yet)". A track that mostly just consists of dark and hardly touched piano keys and a bit of melodica. And except "Transitions (1968)" - a pure acapella performance that shows the real capacity of her voice - this is the formula which the rest of the release follows. "I wish I was brilliant and cool / Made a big impression on you / But I'm just a dork (...) / And that's just the way it is", she sings on the timid last song on the cd "A Dorky Ending". Very well. You have already made an impression, The Cille. You draw upon a very long tradition of international singer-songwriting, but you manage to go the distance and you have your own space. Fill out that space with pride!"
- Cd review by Danish independent music magazine Geiger. - Geiger